Kandidatuddannelsen består af fire semestre fordelt på to år og kan læses som enten et-faglig eller to-faglig.
I en to-faglig kandidatuddannelse læser man først tilvalgsfaget på kandidatniveau (50 ECTS) og derefter historie som kandidatfag (70 ECTS).
I en et-faglig kandidatuddannelse læser man 120 ECTS sammenhængende.
Både den to- og et-faglige kandidatuddannelse har tre grene:
• Historie
• Politisk historie
• Kultur- og socialhistorie
På den et-faglige uddannelse læses i første semester metode- og teori-kursus, som er obligatorisk på grenene for politisk historie og kultur- og socialhistorie samt to område-studier, som du selv vælger, det kunne være:
· I nazismens kløer - danskere i tyske fængsler
· ghettoer og koncentrationslejre 1940-45
· Klimahistorie
· Farlig seksualitet - Sex som et offentligt anliggende 1870-1970
· Emigrationen fra Norden 1830 til 1914
· Estland i middelalderen
I andet semester læses det obligatoriske formidlingskursus sat yderligere områdestudier.
Det øvrige forløb i semestrene udfyldes med områdestudier, som du vælger efter interesse.
På den et-faglige kandidatuddannelse er der to områdestudier på 20 ECTS, der afsluttes med en stor hjemmeopgave.
Der er mulighed for et projektorienteret forløb (praktik), på den to-faglige uddannelse på 3 måneder til 10 ECTS og på den et-faglige uddannelse på 5 måneder til 20 ECTS. Det kunne eksempelvis være på et museum eller i en virksomhed, der beskæftiger sig med historierelevante emner
I løbet af de tre første semestre er det også muligt at tilrettelægge et udlandsophold.
Specialeafhandlingen skrives i 4. semester.
Læs også den studieordning, der gælder for dig for at få mere detaljeret information.