Ansøgningsberettigede til kandidatuddannelsen i fysioterapi er studerende, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse i fysioterapi (uddannet efter 1. september 2001) eller øvrige fysioterapeuter suppleret med en suppleringsuddannelse på 15 ECTS.
Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder ovenstående betingelser, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.
Ansøgningsberettigede efter individuel vurdering er endvidere udenlandske studerende, der har en bacheloruddannelse i fysioterapi.
Adgangsbegrænsning
Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på kandidatuddannelsen i fysioterapi, vil udvælgelse for professionsbachelorer i fysioterapi uddannet efter 1. september 2001 ske på baggrund af nedenstående kriterier.
Optagelse i 2013
Ansøgere optages på baggrund af fire kriterier:
1) karaktergennemsnit på fysioterapiuddannelsen
2) karakter ved bachelorprojekt/hovedopgave
3) anden faglig/videnskabelig og/eller universitetsuddannelse. Her er der lagt vægt på kurser som er målrettet emner som videnskabelig metode, evidensbaseret praksis, test og måling i fysioterapi og lignende, samt evt. anden universitetsuddannelse.
4) dokumentation for særlige opgaver indenfor kvalitets- og udviklingsarbejde og/eller forskning. Her er der lagt særligt vægt på at der er dokumentation for ansøgerens indsats indenfor kvalitets- og udviklingsarbejde, samt evt. faglige og/eller videnskabelige publikationer/rapporter.
Ansøgerne fordeles efter to modeller:
Model 1) optages alene på basis af deres gennemsnits- og bachelorprojektkarakter (Kriterie 1 og 2)
Model 2) optages ved en kombination af alle fire kriterier.2/3 af studiepladserne fordeles efter model 1 og 1/3 efter model 2.
Optagelse i 2014
Hvis der er flere ansøgere end pladser på uddannelsen kan de studerende optages på baggrund af såkaldte Multiple Mini Interviews (MMI). Ved disse MMI interview vil ansøgerens motivation og øvrige forudsætninger for gennemførelse af kandidatuddannelsen i fysioterapi blive vurderet.
Opfylder du ikke adgangskravene?
Er din fysioterapeutuddannelse fra før 2001 eller har du lignende uddannelsesmæssige forudsætninger, vil studienævnet vurdere om du skal supplere.
Læs mere om supplering til kandidat.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS.
Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Faktuelle oplysninger
Ansøgningsfrist:
1. april
Studiestart: 1. september