Siden laserens opfindelse for 50 år siden har optik - og ikke mindst sensorer og nanoteknologi - gennemgået en rivende udvikling og har fået meget stor betydning inden for fysik, teknologi og industri samt i vores dagligdag. Tænk bare på, uden laseren havde bl.a. dvd-afspilleren ikke eksisteret, og du ville ikke kunne printe vha. en laserprinter!
Som civilingeniør med fagprofil i Optik, Sensorer og Nanoteknologi opnår du specialiserede kompetencer i et stort område, der knytter sig hovedsageligt til lysets egenskaber og dets vekselvirkning med atomer, molekyler og stoffer. Anvendelser som udnytter disse aspekter er det primære omdrejningspunkt for denne fagprofil.
Uddannelsens opbygning
|
Semester
|
Moduler
|
|
7.
|
Stokatiske Processer
|
Ekperimentel sensorteknologi og signalbehandling
|
Sensor-teknologi
|
Teknisk numerisk analyse
|
Mekaniske Vibrationer
|
|
8.
|
Valgfag
|
Nano Physics
|
Molecules and Radiation 1
|
Avanceret Optik
|
|
9.
|
Valgfag/Speciale
|
Valgfag/Speciale
|
Valgfag
|
Valgfag
|
Nano Fabrication og Nano Optics
eller Technical Specstroscopy
|
|
10.
|
Speciale
|
Videnskab om lys og farve
Optik handler i denne uddannelsesprofil
ikke om briller og kontaktlinser, men derimod om
videnskaben om lys og farve. Profilen omfatter bl.a. teorier for frembringelse af lys i fx lasere, udbredelse af lys i forskellige stoffer samt teorier for, hvordan lys udveksler energi med de stoffer det rammer. Laserlys, der vekselvirker med ædelmetaller, har også evnen til at knytte sig til metallet, hvorved man kan udnytte nanometer tynde guldtråde til at lede lys.
Under specialiseringen bygger du videre på dit i forvejen solide fundament i fysik, teknologi og matematik. Hermed opnår du et dybere kendskab til især avanceret optik, kvantefysik, materiale- og molekylefysik, nanofysik og fremstilling af nanostrukturer. Det er emner som sætter dig i stand til at arbejde tværfagligt med grundlæggende problemstillinger inden for dette frontområde.
Du får desuden ekspertise i måling og analyse af optiske signaler - især med fokus på fx superfølsomme sensorer i kombination med bl.a. intelligent dataanalyse.
I dit afsluttende specialeprojekt kan du komme til at arbejde inden for et af de spændende forskningsområder universitet arbejder med i relation til fagprofilen.
Som eksempel kan nævnes nanooptik, hvor man udnytter, at når lys vekselvirker med meget små guldpartikler, kan lyset forstærkes millioner af gange. Bliver dette udnyttet optimalt, kan man potentiel fremstille superfølsomme enkelt-molekyle sensorer, der bl.a. kan detektere pesticider (sprøjtemidler) på overfladen af grøntsager eller frugter.
Læs mere i
studieordningen.