På kandidatuddannelsen i Filosofi opnår du en lang række kompetencer.
Faglige kompetencer:
Du vil kunne:
- læse og forstå videnskabelige tekster (på dansk og engelsk) inden for filosofi og tilgrænsende fagområder
- demonstrere et grundlæggende kendskab til filosofiens historie, metoder og de mest betydningsfulde synspunkter på de filosofiske grundproblemer
- formulere og formidle filosofiske problemstillinger og synspunkter
- analysere værdifænomener (udsagn, forestillinger og præferencer mht. æstetik, moral, religion og politik)
- analysere menneskelig adfærd, både individuelt og samfundsmæssigt (dels ud fra teorier om menneskets natur og egenart, dels på grundlag af en evne til at identificere motiver, værdier og andre adfærdsbestemmende forhold)
- demonstrere specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad
Intellektuelle kompetencer:
Du vil kunne:
- følge, vurdere og videreføre et filosofisk ræsonnement
- demonstrere en grundlæggende indsigt i filosofifagets overordnede karakter, dvs. sammenhænge og forskelle mellem dets elementer og mellem filosofi og andre videnskabsgrene
- finde argumenter for og forsvare et givet synspunkt
- se tingene i en videre historisk, kulturel og idémæssig sammenhæng og forstå betydningen heraf
- behandle etiske og politiske problemer rationelt.
Praktiske kompetencer:
Du kan:
- identificere hovedbudskabet og argumentationsstrukturen i en tekst eller en mundtlig udtalelse
- fremstille logiske strukturer klart og overskueligt
- identificere og gennemskue stereotyper, fejlslutninger og tvivlsomme (og evt. skjulte) præmisser
- give præcise definitioner og udvikle en hensigtsmæssig terminologi til at beskrive og præsentere et nyt emneområde
- planlægge og strukturere en større rapport
- finde svært tilgængelig baggrundsinformation
- finde mulige kompromispositioner og etablere en forståelse mellem repræsentanter for forskellige synspunkter;
- omstille dig til nye opgaver og selvstændigt fortsætte din egen kompetenceudvikling og specialisering
- arbejde tværfagligt
- navigere i forskellige – og komplekse – faglige miljøer (ud fra dit kendskab til forskellige former for viden og videnskab og dit overblik over kultur- og samfundshold)
- anvende filosofiske metoder og synspunkter til analyse af aktuelle problemstillinger
- vurdere og anvende filosofiske metoder og synspunkter i forhold til en konkret opgave, herunder
- fokusere på delproblemer og delspørgsmål og argumentere for valget heraf
- reflektere over den skriftlige form og argumentere for valget af fremstillingsform i både et generelt kommunikations- og et specifikt formidlingsperspektiv
- forestå udviklingsarbejde på baggrund af viden om filosofi og filosofiske metoder
- selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger
- forstå forskningsarbejde og indgå i forskningssammenhænge
- planlægge og udføre formidlingsarbejde til forskellige målgrupper
- demonstrere kendskab til de relevante dele af arbejdsmarkedet