Europæiske studier (kandidat)
Europa gennemgår i disse år en rivende udvikling. I løbet af de seneste 20 år har Europakortet forandret sig. Hovedskillelinjen fra den kolde krig er faldet bort, og selvom andre konflikter er opstået og dannelsen af nye nationer har trukket nye grænser i Europa, så kende-tegnes Europa i dag af et omfattende samarbejde på tværs af grænserne. Det foregår på mange niveauer, fra det nationale til det regionale og lokale, ikke mindst i form af det grænseoverskridende regionale samarbejde.

Udbydes kun på engelsk
Med denne uddannelse i europæiske studier, der særligt har fokus på regional udvikling, får du mulighed for at analysere og forstå udviklingen i Europa – herunder regionerne i Europa – og herigennem at få forudsætninger for at være med til at præge fremtidens Europa gennem arbejdet med udviklingsorienterede projekter i virksomheder, offentlige myndigheder og europæiske organisationer.
Uddannelsen er international og henvender sig til studerende fra hele Europa og den øvrige verden. Undervisningssproget og alt undervisningsmateriale er på engelsk.
Bacheloruddannelsens fag er sammensat således at de studerende får en teoretisk forståelse, faktuel viden og analytiske færdigheder inden for 4 hovedområder: 1) Regioners struktur og økonomi 2) Forretningsforståelse og økonomisk udvikling 3) Kommunikation og kultur 4) Politik, jura og institutioner. De studerende kan følge en "erhvervslinje" eller "institutionslinje" inden for europæiske studier ved at vælge mellem relevante obligatoriske fag og valgfag. Uddannelsen giver også rig mulighed for udlandsophold enten ved at læse et semester på et udenlandsk universitet eller ved at gennemføre en erhvervspraktik.
Kandidatuddannelsen er en dybtgående specialisering inden for europæiske temaer. Der udbydes to toninger:
- ”Europas regioner (udbydes kun på engelsk)" er en toning der udbydes primært i Sønderborg. Den fokuserer på problemstillinger, der kan sammenfattes under begrebet Regionernes Europa, med særlig fokus på grænser og grænseregioner.
- ”European Studies”, der udbydes ved vor samarbejdspartner, Universität Flensburg.
Uddannelsen i Europæiske Studier gennemføres i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Flensborg Universitet.