Som civilingeniører i Energiteknologi vil du kunne finde job inden for offentlige såvel som hos private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med forskning, udvikling og/eller formidling af teknologibaserede løsninger, systemer eller produkter inden for energiteknologien eller bæredygtighed.
En af de store udfordringer, du vil komme til at arbejde med, er, hvordan vi laver højteknologiske løsninger, der sikrer, at vi bruger energien, når den er der – bl.a. gennem Smart Grid, der er et intelligent elnet, som sørger for, at vores produkter 'snakker sammen' med energiforsyningen.
Du vil fx kunne arbejde i:
- fjernvarme- eller elforsyningssektoren (vindmøller)
- danske og udenlandske energiselskaber (el, gas og fjernvarme)
- danske og udenlandske leverandørselskaber (vindmøller, brændselsceller, kraftværker, Smart Grid-kommunikation mv.)
- konsulent- og salgsvirksomhed inden for miljøløsninger
- rådgivende ingeniørvirksomheder, der fokuserer på energiteknologi, miljøgodkendelser og projektledelse
- offentlige styrelser/myndigheder og private firmaer, der arbejder med tilladelser, sikkerhedsregler og administration af energi, klima og miljøområder at gøre.
Her vil du fx kunne:
- dimensionere og planlægge et energianlæg til fx udvinding eller omformning energi
- indgå i teams, der udvikler, projekterer, bygger eller driver alle typer energianlæg
- udvikle de intelligente energiprodukter fx Smart Grid-kommunikation
- lave et beslutningsgrundlag, der viser, om det er en god ide at investere i anlæggene
- forske.
Akut mangel på ingeniører
En ny rapport viser, at der om fem år vil mangle 7.000 ingeniører i Danmark. Læs mere i Advarsel: Akut mangel på ingeniører og Ingeniører går uden om krisen (på jp.dk).
Find mere statistik under Kan jeg få job?
Se hvad erhvervslivet siger:
"Vi får brug for flere energiingeniører"
”Fremtidens energiingeniører bliver meget efterspurgte hos os og inden for energiindustrien generelt; der er brug for dem til at gøre en forskel for andre menneskers trivsel. For vores fremtid afhænger af, hvordan vi bruger den energi, vi har tilbage. Det er ikke nok bare at snakke om det, man bliver også nødt til at gøre noget.
Vi har brug for energiingeniører, fordi de kan skabe bæredygtige energi- og klimaløsninger for landets største virksomheder og kommuner. Andre ingeniører skal være med til at udvikle grøn energiproduktion og opføre vindmøller samt andre vedvarende energikilder. Og nogle skal hjælpe os med at udvikle de intelligente energisystemer, Smart Grids, som fremtiden vil kræve, fordi de kan håndtere den svingende energiproduktion og regulere forbruget i den enkelte husstand.
Hos SE arbejder en energiingeniør som specialist, rådgiver eller projektleder og er fx med til at udvikle løsninger til energieffektivisering og klimastyring for nogle af de største virksomheder i Danmark.”
Niels Duedahl, direktør for SE (Syd Energi)