Designledelse giver dig ledelseskompetencer tilpasset det kreative og kulturelle felt
Designledelse handler om at arbejde på tværs af traditionelle skel mellem design, kommunikation, kultur og erhvervsøkonomi for at skabe sammenhængende løsninger fra idé til kommercialisering.
Gennem uddannelsen oparbejder du tværfaglige kompetencer til at håndtere både kreative, kommunikative, økonomiske og organisatoriske aspekter af designudvikling i private og offentlige organisationer.
Du får en stærk tværfaglighed, hvor du kan trække på viden indenfor designstudiet, samfundsvidenskab og humaniora.
Og den måde bliver du i stand til:
- at skabe og konkretetisere innovative og strategiske formgivningsløsninger
- at analysere løsningernes kommunikative, kulturelle og kommercielle potentiale
- at viderebringe gode løsninger fra tegnebrættet til kommercialisering.
Kandidatuddannelsen i Designledelse er udviklet og gennemføres i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, institutterne:
- Entreprenørskab og Relationsledelse (Samfundsvidenskab)
- Litteratur, Kultur og Medier ( Humaniora)
og
- Designskolen i Kolding
