Danskstudiet er bredt og giver mange traditionelle og utraditionelle muligheder for senere beskæftigelse på jobmarkedet., det være sig i det private eller det offentlige. Omkring halvdelen af dem vi uddanner, kommer til at arbejde med undervisning, især i gymnasiet – men kandidater fra Dansk finder også beskæftigelse hvor man måske ikke lige venter det: eksempelvis som PR-ansvarlig ved en TV-station, som forlagsdirektør, som indehaver af et tekstforfatterbureau, som kommunikationsmedarbejder ved en industriel virksomhed i Finland, som freelancemedarbejder ved Cimber Airs blad Flyaway, som projektmedarbejder ved museet for sygepleje, som professionel forfatter med romandebut hos forlaget Borgen eller som HR-konsulent ved TDC.