Nedenfor kan du se nogle gode grunde til at læse cand.merc. i Sports- og eventmanagement på Campus Esbjerg

- Profilen giver viden om de særlige forhold, der gør sig gældende i sports- og eventsektoren. Denne sektor er i vækst og kun få personer har videnskabeligt baseret viden om de forhold, der er specielle for denne sektor. Det betyder, at personer med denne viden kombineret med de traditionelle analytiske færdigheder, som man opnår på cand.merc. har gode karrieremuligheder i virksomheder indenfor sport og events.
- Studiet kombinerer teori og praksis, og du får både et solidt teoretisk fundament og nogle værktøjer, som du kan anvende på konkrete opgaver fra den første dag i et job
- På Sports- og eventmanagement opøver du kompetencer i projektledelse. Disse er meget efterspurgte i både den private og den offentlige sektor, og der mangler personer med sådanne kompetencer
- Det relativt lille antal studerende på campus Esbjerg sikrer en tæt kontakt mellem undervisere og studerende. Det giver basis for god vejledning
- Din horisont udvider sig, fordi du går på hold med internationale studerende, og fordi du samarbejder med studerende fra andre studier
- Du tilegner dig engelsk som arbejdssprog, fordi undervisningen er engelsksproget. Du må dog gerne gå til eksamen på dansk og skrive din kandidatafhandling og øvrige rapporter på dansk, hvis underviseren kan dansk
- Campus Esbjerg ligger tæt på bymidten, og Esbjerg tilbyder hyggelige cafeer, spændende kulturelle arrangementer, sports- og fritidsmuligheder samt gode indkøbsmuligheder og et aktivt natteliv
- I Esbjerg kan man finde billige boliger