Cand.merc. linje i Kolding

For dig der vil lidt mere
Som cand.merc. i Business Controlling bliver du i stand til at analysere og gennemføre udviklingsorienterede og ledelsesmæssige opgaver. Den er derfor skræddersyet til dig, som ønsker at uddanne dig til at varetage styring og controlling i store og mellemstore virksomheder.
Undervisning
Du bliver undervist inden for to hovedområder, der giver dig to primære kompetenceområder:
- Controlling, som giver dig indblik i avancerede revisionsteorier, revisionsmetoder og teknikker til anvendelse i såvel nationale som internationale virksomheder og forsyningskæder. Undervisningen er lagt til rette med fokus på at give dig redskaber til at kunne give virksomheder en værdiskabende rådgivning indenfor området.
- Forretningsforståelse, der giver dig indblik i at kunne vurdere og udnytte IT systemer til at styre aktiviteter og ressourceforbrug i virksomheder. Du får også viden om operationelle redskaber til løsning af problemstillinger indenfor produktions- og økonomistyring. Det gør dig i stand til at arbejde udviklingsorienteret i forhold til virksomheders strategiske udvikling.
Kvalifikationer
Som færdiguddannet kandidat kan du se frem til at kvalificere dig til intern revisor eller controller i mellemstore og store industri- og servicevirksomheder og på sigt kvalificere dig til for eksempel en stilling som økonomi/chef/direktør.