Studerende fortæller

Daniel Øhrstrøm, stud.public. årgang 05.
Cand.public.-overbygningen i journalistik tilbyder en vigtig akademisk substans, der ikke opnås på grunduddannelsen, hvor håndværksfagene i kraft af praktik- og karrierekapløb hurtigt bliver den stærkeste tvilling over for de akademiske fag i de studerendes bevidsthed.

Kristoffer Meinert, stud.public. årgang 05 og MA-studerende i Nær- og Mellemøststudier, London
For mig at se er cand.public-overbygningen fantastisk. Den giver en dybde og et perspektiv som er fuldstændig essentiel, hvis vi ønsker et mere vidende og bedre uddannet pressekorps i Danmark. Muligheden for at kombinere det akademiske med det journalistiske - to verdener, der ellers sjældent er forenelige - er godt kombineret og kommer ikke mindst i den rigtige rækkefølge. Det er vigtigt, at vi først lærer håndværket og derefter fylder den videnstunge teori på. Desuden giver overbygningen en unik mulighed for at lære fra de største videnscentre og bedste hjerner i hele verden. Uanset om det er i Tokyo, London eller New York. Verden ligger for ens fødder! Samtidig har overbygningen formået at tage det bedste med fra den journalistiske BA-grad på SDU, lysten til hele tiden at ville mere, entusiasmen og korpsånden.

Anders Rasmussen, stud.public. årgang 05
Niveauet er højt, og mine medstuderende er dygtige og har adskillige års erfaring med social teori, så jeg er nødt til at give den en skalle for at følge med. Så det gør jeg, og det betaler sig. Jeg læser meget, og selvom jeg endnu ikke er blandt de mest aktive i timerne, så kan jeg godt følge med, og det er en lille præstation i sig selv. Her er det på sin plads at takke instituttet i Odense for det fremragende første semester på cand.public-overbygningen. Hvis jeg skulle tælle antallet af gange, hvor jeg er stødt på Kant og Gadamer, hermeneutik, ontologi og epistomologi, og har kunnet takke det første semester for at jeg ikke bare sad med store øjne og så forvirret ud... ja, så ville jeg stadig sidde og tælle.

Helle Vincentz Jørgensen, årgang 05
Undervisningen på cand.public.-uddannelsen har været et virkelig godt – og i mine øjne nødvendigt - grundlag for at læse videre i udlandet. På Colombia University er det en forudsætning, at alle studerende kender til Kants deontologiske filosofi, utilitarisme, kulturrelativisme osv., og disse teorier stiftede jeg alle bekendtskab med på cand.public-studiet. Med andre ord: Den indføring i diverse filosofiske og sociologiske retninger, man får på cand.public.-studiet, gør det muligt at uddanne sig og følge med på kandidat-niveau i andre lande og inden for andre uddannelsesretninger end journalistik."

Rikke Albrechtsen, stud.public. årgang 05.
Cand.public'en giver mig mulighed for at kombinere min journalistiske håndværksuddannelse med en faglig specialisering, uden at jeg skal rive fem år ud af kalenderen. Det er en luksus at få lov til at fordybe sig i noget, man selv har valgt, og jeg har lært langt mere rent akademisk på det ene år, jeg har været på cand.public'en, end på de fire år, jeg har gået på Danmarks Journalisthøjskole.
Uddannelsens design giver optimale betingelser for at skræddersy
indholdet, så det klæder mig bedst muligt på til at forfølge min drømmekarriere, og det er faktisk lykkedes mig at få et arbejde, hvor jobbeskrivelsen passer perfekt på det, jeg har læst - og hvor jeg har mulighed for at gøre min uddannelse færdig.

Pernille Boelskov Hansen, stud.public. årgang 05.
Jeg synes, cand.public'en giver mig bedre mulighed for at forstå sammenhænge og perspektiver, som journalister ellers ikke umiddelbart får øje på.
Jeg bliver bedre til at stille spørgsmål, fordi jeg kan møde kilderne med en større indsigt. Samtidig kan jeg også bedre vurdere, om deres argumenter holder.

Lone Aagaard Knudsen, stud.public. årgang 04.
Da jeg blev journalist var det ikke journalistisk erfaring jeg hungrede efter. Det var viden og refleksion. For jeg mener, at en god journalist er en klogere journalist, og cand.public-uddannelsen giver muligheden for at supplere håndværket med viden.

Hans Havgaard, cand.public. årgang 02.
For mit vedkommende har cand.public.-uddannelsen givet den mulighed for orddybning og refleksion over faget, som jeg savnede i min oprindelige uddannelse fra DJH.
Journalistik er et fantastisk håndværk. Men hvor er det også rart at hæve sig over det daglige håndværk - analysere hvad det er vi gør - og ikke mindst hvorfor. På den måde har cand.public.-uddannelsen både givet et solidt fagligt input og en værdifuld refleksion.

Pernille Rype, cand.public. årgang 02.
Cand.public-uddanelsen har givet mig en større følelse af at sidde i øjenhøjde med mine kilder, der ofte selv har videregående uddannelser. Jeg stiller mere relevante spørgsmål og tænker mere i helheder – og ikke kun i dag-til-dag historier.
Med hensyn til jobsøgning har det været en stor fordel, at jeg har kunnet andet og mere end journalistik – selvom det stadig er min kernekompetence. Og jeg har også oplevet at blive taget mere seriøst i andre brancher uden for medie-institutionerne, fordi jeg havde en teoretisk forståelse for deres metoder.
Det letter det journalistiske arbejde at have teoretisk viden om et stofområde, fordi det bliver nemmere at forstå kilderne – og at gå
kritisk til dem og stoffet. Det resulterer i sidste ende ofte i bedre journalistik til gavn for læserne.

Ida Ebbensgaard, stud.public. årgang 02.
Forleden aflagde jeg via internettet besøg på journalistuddannelsen på Colombia University i New York - et af verdens journalistiske fyrtårne. Her opdagede jeg, at Colombia netop har lanceret en ny uddannelse, en Master of Arts i journalistik. Og man skulle tro, at de havde været på studiebesøg på SDU, for opbygningen minder i høj grad om kandidatuddannelsen på Institut for Journalistik.
Både i Odense og på Colombia lægger man en stor del af studietiden på universitetsfag på et højt akademisk niveau. Begge steder skal fagene ligge uden for journalistik selv, begge steder bliver fagene ledsaget af medieteoretiske fag og slutter med et speciale. Når de to universiteter vælger denne kombination, er det næppe tilfældigt eller efterligning, men et udtryk for en generel tendens til at opgradere journalisterne fra at være håndværkere til at være vidensarbejdere. Det var også den kombination, der fik mig til at vælge at vælge at læse på kandidatuddannelsen.

Medier i dag kræver simpelthen veluddannede journalister, der kan forstå komplicerede sammenhænge for at formidle et hyperkompleks samfund, spotte megatrends og have en bred baggrundsviden, både i eget felt (journalistikken) og i omverdenen. Journalistikken skal styrkes ved højere uddannelse, bedre forståelse, mere viden. At få trænet evnen til at tænke abstrakt anser jeg et helt afgørende for fremtidens journalister. Det ikke er evnen til at finde informationer, men evnen til at se og kunne formidle sammenhænge og perspektiver, der skal sælge fremtidens aviser. Jeg har ofte i mit konkrete arbejde på dagblade kunnet trække på et stort lager af konkret viden eller abstrakt forståelse, som stammer fra mine studier på kandidatuddannelsen.
De relativt strikse formelle krav til fagene på kandidatuddannelsen (niveau, eksamensform, pensummængde m.m.) modsvares af en ekstrem fleksibilitet i valg af fag og linje. Det har for eksempel givet mig mulighed for helt uproblematisk at tage fag på universiteter i København og Berlin - også godt hjulpet af en fleksibel administration: Der er kort fra tanke til handling i sagsbehandlingen på Institut for Journalistik. Desuden er kandidatuddannelsen i praksis eneste mulighed for studerende på SDU at læse et eller flere semestre i udlandet - noget, jeg mener, burde være helt obligatorisk for enhver journaliststuderende.

For mig har det været helt afgørende, at uddannelsen er så fleksibel, fordi jeg har haft mulighed for at afbryde mine studier i kortere eller længere perioder for at arbejde journalistisk. Det betyder, at jeg ikke ligefrem er hastet igennem studiet - men det gør bestemt ikke min uddannelse mindre værd, når jeg bliver færdig. Det er fint, at der for eksempel er lagt et tidsloft på specialeskrivningen, men lang studietid generelt og mange uafsluttede cand.public'ere bør ikke lede til den konklusion, at folk 'hænger' i deres studium og bør sendes hurtigere igennem. Tværtimod: Jeg kender flere eksempler på, at cand.public-studerende i stedet samler sammen til en stærk blanding af teori og praksis. Og det betyder uundgåeligt, at studiet tager længere tid. Jeg anbefaler varmt kandidatuddannelsen på Institut for Journalistik. Det er netop den type uddannelse, som sikrer, at Odense er et flagskib inden for uddannelsen af akademiske journalister.

Charlotte Ørsø, stud.public. årgang 02.
Min uddannelse passer som fod i hose til et samfund, der leder efter nye muligheder for journalistikken; alsidighed, grundighed og forstandighed i formidlingen af det samfundsmæssigt relevante.
Den gør det indlysende nødvendige, nemlig at åbne for, at journalistikken, der jo baserer sig på det at spørge, kan spørge til noget mere fundamentalt om samfundet og journalistikken, end journalistuddannelserne og arbejdet i praksis i almindelighed giver mulighed for.
På den måde har uddannelsen for mit vedkommende givet perspektiv og fremadrettet, kompetent løfte om kraftfuld, forskningsbaseret udvikling til den lille tvivl fra min håndværksmæssige praksis om, om vi virkelig ikke kan gøre det lidt bedre i den daglige nyhedsformidling. Cand.public-uddannelsen giver en enestående mulighed for, at journalistikken kan vokse ind i en mere moden og vidende alliance med det demokratiske og dermed ud af en dumhed og ignorance, der efter min opfattelse rækker langt ud over summen af dumhed og ignorance hos fagets udøvere. Selvom forløbet i mit tilfælde har krævet af mig, at jeg for egen regning har læst betydeligt flere fag op på Institut for sociologi, end studieordningen umiddelbart lægger op til, vil jeg mene, at uddannelsen i en eller anden form bør institutionaliseres som indlysende tilvalg på alle landets journalistuddannelser.