Studieliv
De studerende har beskrevet studiemiljøet som ”fantastisk”. Dette skyldes bla. de gode faciliteter, som journalistuddannelserne råder over. Der er et mediehus/medietorv, hvor håndværkslokalerne støder op til. Undervisningen foregår i lokaler med en computer pr. studerende og et kombineret anlæg til præsentation af lyd, video, dvd og pc-skærmbilleder på store højttalere og storlærred, hvilket er ideelt i forhold til at gennemføre værksteds-undervisning, hvor oplæg veksler med øvelser, fremlæggelser og diskussioner. De fysiske rammer for undervisning i tv og radio/lyd på web er ligeledes optimale. Lokalerne hertil er indrettet med en digital redigeringsarbejdsplads pr. to studerende, og faciliteterne giver mulighed for at producere tv-indslag.
Det sociale studieliv er også i højsædet, der er en tæt kontakt mellem de studerende på tværs af hold- og årgangsgrænser. De studerende har endvidere mulighed for at involvere sig i studenterorganisationer, og der er også et festudvalg. Mange af de studerende er aktive både i faglig og social sammenhæng på uddannelsen og på universitetet. De studerende har engageret sig i RUST, universitetets studenteravis, som stort set skrives og redigeres af studerende fra Center for Journalistik. Desuden udgiver de deres egne blade, og mange af de ældre studerende er engageret i den årlige rustur.
Der tilbydes forskellige arrangementer eksempelvis tirsdagsarrangementer, fester, tur til Christiansborg, diskussionsmøder, fotokursus. Mindst én gang om året holdes der et stort debatmøde, hvor både de studerende og underviserne deltager.
Kontakt mellem de studerende, sekretariatet for uddannelsen og underviserne er god. De studerende føler sig som en del af et miljø, hvor dørene altid er åbne hos medarbejderne.
For flere oplysninger om studiet, se studieordningen på flg. link: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Journalistik_kandidat/Uddannelsens_opbygning/Studieordninger.aspx