Cand.merc.’ere finder beskæftigelse inden for inden for stort set alle administrative funktioner, for eksempel regnskab, edb, marketing, eksport, planlægning, personale og organisation. Kandidater fra Syddansk Universitet har typisk let ved at finde attraktive jobs umiddelbart efter endt eksamen.
Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem jobfunktion og de fag, der er indgået i den valgte profil. En del cand.merc.'er varetager specialistfunktioner, mens andre, specielt med stigende erhvervserfaring, varetager lederposter i erhvervslivet.
De internationalt orienterede linier er især relevante ved beskæftigelse i virksomheder, der er aktive på import- og eksportmarkederne og i organisationer med globale relationer.