Her kan du læse om adgangskravene for cand.merc. for studiestart fra og med september 2013.
Bachelor i erhvervsøkonomi
Har du bestået bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA ved Syddansk Universitet, har du ret til optagelse på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) ved Syddansk Universitet inden for det første år efter, at du har afsluttet din bacheloruddannelse.
Har du bestået bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA ved et andet dansk universitet (inklusive CBS), har du adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi.
Anden videregående uddannelse
Du kan optages på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, som står ovenfor, hvis du har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene, og universitetet skønner, at du vil kunne gennemføre uddannelsen. Desuden skal du kunne dokumentere de af det Samfundsvidenskabelige Fakultet fastsatte sprogkrav.
For, at den adgangsgivende uddannelse kan vurderes til at give faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, skal du have en bacheloruddannelse fra et universitet. Uddannelsen skal mindst indeholde 75 ECTS med en vis bredde og dybde indenfor det erhvervsøkonomiske fagområde.
Det betyder, at der mindst skal indgå følgende fagområder med følgende omfang i ECTS
1) 5 ECTS Mikroøkonomi/Virksomhedsøkonomi
2) 5 ECTS Regnskab
3) 5 ECTS Finansiering
4) 5 ECTS Marketing
5) 5 ECTS Organisation
6) 5 ECTS Statistik
7) 5 ECTS Videnskabsteori og/eller videnskabelig metode fra et universitet. Dette krav bortfalder, hvis bacheloruddannelsen er taget på et universitet.
8) 5 ECTS Yderligere metode til dataanalyse (statistik eller anden kvalitatitv eller kvantitativ metode. Dataindsamling kan indgå i mindre omfang)
9) Yderligere 35 ECTS inden for det erhvervsøkonomiske fagområde.
Har du en anden adgangsgivende eksamen, fx en professionsbachelor-uddannelse fra Danmark eller et andet land, kan du optages efter en individuel faglig vurdering af, om den adgangsgivende eksamen er af et omfang, der kan ækvivalere ovenstående.
Såfremt ovenstående krav ikke er opfyldt, vil der blive stillet krav om, at du skal aflægge supplerende prøver inden studiestart således, at du har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravet. Universitetet kan endvidere fastsætte, at du skal aflægge yderligere prøver inden studiestart, hvis det findes nødvendigt.
I billedspottene til højre på denne side har vi lagt vejledende eksempler ud vedrørende faglige suppleringskrav for udvalgte bacheloruddannelser samt anvisning på muligheder for at supplere på SDU.
Vurderingerne er foretaget ud fra studieordninger for den aktuelle uddannelse på SDU, hvis denne bacheloruddannnelse udbydes hos os. For øvrige bacheloruddannelser vil den studieordning, vi har vurderet ud fra, fremgå af oversigten. Vi gør venligst opmærksom på, at evt. ændringer i din studieordning sammenlignet med den vurderede studieordning, kan ændre suppleringskravet.
Er du i tvivl omkring supplering er du velkommen til at kontakte os.
For cand.merc. profiler, der udbydes på engelsk, skal sprogkravet været opfyldt
Læs mere her.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende uddannelse
Har du en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, skal du desuden have bestået Studieprøven i dansk som andet sprog eller kunne dokumentere tilsvarende engelskkundskaber.
Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU /EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Faktuelle oplysninger:
Omfang: 2 år
Ansøgningsfrist: 1. april /1. november
Studiestart: 1.september/ 1. februar