Adgangskrav cand.merc. aud. gældende fra 1.sep. 2013
Adgang cand.merc. aud. fra 1.september 2013
Godkendt af studienævnet, den 28. marts 2012.
Bachelor i Erhvervsøkonomi, HA
Har du bestået bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi, HA fra Syddansk Universitet, har du ret til optagelse på cand.merc.aud.
Har du i øvrigt bestået bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi, HA, har du adgang til optagelse på cand.merc. aud.
Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) i Regnskab (HD-R), Finansiering eller Finansiel Rådgivning (HD-F)
Har du bestået HD eksamen i Regnskab og økonomistyring (HD-R), HD eksamen i Finansiering (HD-F) eller i Finansiel Rådgivning (HD-FR) fra Syddansk Universitet, har du ret til optagelse på cand.merc.aud., såfremt du består suppleringsfag på mindst 20 ECTS.
Har du i øvrigt bestået en HD eksamen i Regnskab og økonomistyring (HD-R), HD eksamen i Finansiering (HD-F) eller i Finansiel Rådgivning (HD-FR), har du adgang til optagelse på cand.merc.aud., såfremt du består suppleringsfag på mindst 20 ECTS.
Du kan i studieordningen, 2013 og på de campusspecifikke sider for cand.merc. aud. i Kolding og Odense se forskellige modeller for supplering på SDU.
Suppleringsfag skal være bestået, før du kan gå til eksamen i cand.merc.aud. studiets valgfag.
Anden videregående uddannelse
Du kan optages på kandidatuddannelsen i revision på et andet grundlag end de fastsatte ovenfor, hvis du har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at du vil kunne gennemføre uddannelsen. Desuden skal du kunne dokumentere de af det Samfundsvidenskabelige Fakultet fastsatte sprogkrav.
For, at den adgangsgivende uddannelse kan vurderes til at give faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse, skal den indeholde mindst 75 ECTS med en vis bredde og dybde indenfor det erhvervsøkonomiske fagområde.
Det betyder, at der mindst skal indgå følgende fagområder med følgende omfang i ECTS:
1) Mikroøkonomi/virksomhedsøkonomi, 5 ECTS
2) Regnskab og finansiering, 15 ECTS
3) Statistik og anden kvantitativ metode, 10 ECTS
4) Organisation, 5 ECTS
5) Videnskabsteori og metode, 5 ECTS
6) Erhvervsjura, 5 ECTS
7) Anden erhvervsøkonomi, 30 ECTS
Såfremt dette krav ikke er opfyldt, vil der blive stillet krav om, at ansøgeren skal aflægge supplerende prøver inden studiestart således, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravet.
Du er velkommen til at kontakte det koordinerende studienævn i Kolding omkring en faglig vurdering vedr. mulig optagelse på cand.merc. aud.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen:
Har du en udenlandsk adgangsgivende eksamen, skal du desuden have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.
Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Faktuelle oplysninger:
Omfang: 2 år
Ansøgningsfrist: 1. april /Studiestart: 1. september
Ansøgningsfrist: 1. nov / Studiestart: 1. februar