Uddannelsen udbydes på dansk.
Kandidatuddannelsen for dig, der har interesse i international erhvervs- og markedsudvikling.
Cand.merc. International Virksomhedsudvikling giver dig sammenføring af tre vidensområder
• viden om international erhvervs- og markedsudvikling
• indsigt i teorier om virksomheders internationale forretningsudvikling, markedsføring og organisering
• Indsigt i faktorer, som har indflydelse på virksomhedernes organisatoriske forandringsprocesser og ledelsen heraf
Med en cand.merc. i International Virksomhedsudvikling kan du:
- Foretage undersøgelser og problemafklaringer af international erhvervs- og markedsudvikling samt arbejde med planer for virksomheders internationale forretningsudvikling. Hvad enten udgangspunktet er den enkelte virksomhed, en international organisation eller en offentlig virksomhed så spiller globale forhold en stadig større rolle i hverdagen. Ikke kun strategiske forhold påvirkes således løbende af globale trends, men også mere operationelle forhold er under stadig stigende påvirkning af hvad der sker af udviklinger globalt. Såvel mere langsigtet planlægning, men også mere driftsorienteret beslutningstagning, må således foretages underiagttagelse af globale forhold. Meget få markeder og i stigende grad også offentlige markeder må ses i forhold til en global kontekst.
- Indgå i internationalt feltarbejde og arbejde med internationale projekter i virksomheder og organisationer. Afdækning af globale udviklingstrends sker ofte i et samspil mellem flere internationale aktører. Kendskab til spillereglerne for samarbejde drejer sig ikke alene om indsigt i formelle forhold, men ofte i høj grad også at kunne agere i tværkulturelle miljøer. Evnen til at kunne afdække reelle forskelle på forskellige niveauer og anvende disse erkendelser i et facetteret og dynamisk miljø er således ofte en nøgle til succes i samarbejdet i egen virksomhed og samarbejdet imellem virksomheder.
- Varetage ledelsesmæssige opgaver, der sikrer forståelse og løsning af problemstillinger vedrørende markedsvilkår og – udvikling i et interkulturelt perspektiv. Ledelse er således ofte lig med hensigtsmæssig ageren i en flerkulturel kontekst hvor indsigt i flere ledelsesformer og –stile er en nødvendig forudsætning for at nå de mål som søges realiseret.
- Foretage studier af virksomheders internationale samarbejdsrelationer. Forskellige typer af virksomheder agerer i forskellige sammenhænge og må i tide kunne tilpasse og udnytte de muligheder som foreligger eller hvis muligt kunne påvirke sammenhænge. Evnen til at kunne forstå at vurdere betydningen af samarbejdsrelationer er således afgørende.
Uddannelsen giver dig særlige kvalifikationer til at indgå i flere forskellige nøglepositioner i tilknytning til relations-, produkt- og forretningsudvikling i den internationale virksomhed eller organisation. Det gælder ikke kun store, men også små og mellemstore virksomheder samt ledelse af offentlig virksomhed og frivillige organisationer.