Menu

Biologisk dykkerkursus

Deltagerne vil opnå en grundig viden om sikkerhed og professionel dykning samt opnå de nødvendige færdigheder til at planlægge og udføre videnskabeligt dykkerarbejde. Deltagerne vil blive uddannet til at bruge dykning som et forskningsværktøj til at foretage undersøgelser under vand og lære at indsamle dyr, planter og sedimentprøver samt opstille måleinstrumenter.

Kurset varer knap fem uger, og dykkerturene går til Davinde Sø på Fyn, Kreidesee ved Hemmoor i Tyskland og forskellige dykkelokaliteter i Lillebælt.

Erhvervsdykkerbeviset er en god investering i karrieren, hvis man vil:

  • Være hav- eller ferskvandsbiolog
  • Være formidler ved akvarier, zoologiske haver eller lignende
  • Være miljøkonsulent i private virksomheder og NGO'er
  • Arbejde med miljøovervågning, miljøvurderinger, akvakultur, fiskeri, naturvejledning eller turisme

Læringsmål

  • At dykke sikkert og udføre videnskaeligt dykkerarbejde under vand
  • At arbejde som del af et team og lære vigtigheden omkring samarbejde under dykning
  • Dykkerteori (fysiologi, fysik, sikkerhed, lovgivning)
  • At vurdere risici forbundet med dykkerarbejde og udfærdige risikovurderinger
  • At udføre førstehjælp med fokus på dykkerulykker og redningsaktioner
  • At forstå, hvordan de enkelte dele af dykkerudstyret fungerer og vedligeholdes
  • At dykke til 30 m ved brug af SCUBA-udstyr
  • At udføre forskellige grundlæggende opgaver under vand (søgning og redning, opbygge simple konstruktioner ved brug af værktøj, brug af løftesække, navigation)
  • Kommunikationsprocedurer under vand
  • Metoder og teknikker i forbindelse med videnskabeligt dykkerarbejde (indsamling af flora, fauna og sediment, udsætning af måleudstyr, habitatovervågning, transekter)

Kursusforløb

Kurset afholdes i forårssemestret.

Januar/februar

Uge 1: Teori og øvelser i bassin
Uge 2: Dykkerture til Davinde Sø og førstehjælpskursus

Marts/april

Uge 3: Dykkerture til Kreidesee ved Hemmoor, Tyskland
Uge 4: Dykkerture til Fredericia
Uge 5: Eksamen

I videoen nedenfor kan du se videoklip optaget på de forskellige lokationer.

Priser

  • Studerende: 14.000 kr.*
  • Eksterne deltagere (ikke-studerende): 28.000 kr.*

Priserne inkluderer undervisningsmateriale, logbog, transport i forbindelse med dykkerturene samt overnatning i Hemmoor, Tyskland.

Følgende er ikke inkluderet i prisen:

  • Lægeundersøgelse: 1.500 kr.
  • Røntgen af thorax: 350 kr.
  • Tørdragt: 8.400 kr. + moms
  • Inderdragt, hætte og handsker

* Med forbehold for ændringer.

Kontakt

Ph.d.-studerende Kim Lundgreen
Tlf.: 2262 9106
E-mail: klundgreen@biology.sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies