Kandidatuddannelsen i Biokemi og molekylær biologi på SDU i Odense.
For at få adgang til kandidatuddannelsen i Biokemi og molekylær biologi skal du først have gennemført en bacheloruddannelse. Læs om bacheloruddannelsen i Biokemi og molekylær biologi
På kandidatuddannelsen i Biokemi og molekylær biologi lærer du om reaktioner i celler, om proteiner og deres funktioner og om organismens gener. Det er centrale områder i forskningen af bl.a. kræft, sukkersyge og smitsomme sygdomme. Instituttets forskere samarbejder med nogle af de største bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder, og uddannelsen giver dig mulighed for at kombinere faglige udfordringer med bekæmpelse af sygdomme.
Biokemisk og molekylær biologisk forskning
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet koncentrerer sin forskning om:
- Opbygningen og organiseringen af gener
- Reguleringen af geners aktivitet
- Hvordan geners information via RNA oversættes til protein
Her er forskningen med helt fremme, og du kan som studerende få lov at være med lige der, hvor forskningen udvikles.
Læs mere om forskningsområderne under Mere om studiet
Målret din uddannelse
Du har flere muligheder for at kombinere din biokemi og molekylær biologi-uddannelse med en modulprofil, der specialiserer dig inden for et bestemt område, som fx forskning eller innovation og erhverv. Læs mere om mulighederne under Mere om studiet
Læs mere om kandidatuddannelsen i Biokemi og molekylær biologi i menuen til venstre.
Topbillede: Colourbox
Uddannelsen udbydes af:
Det Naturvidenskabelige Fakultet