Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du uddanner dig til produktionsingeniør? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for Produktionsteknik.
Generelle ingeniørkompetencer
En ingeniøruddannelse fra SDU gør dig stærk faglig, fordi du bliver undervist af gode undervisere og har dygtige, nysgerrige, interesserede medstuderende. Du kommer også til at indgå i et forsknings- og udviklingsmiljø med en høj international standard. Dermed sikrer vi, at du får den nyeste viden og kan være med i front, hvis du vælger at læse eller arbejde i udlandet.
Du kan
- løse konkrete problemer alene eller sammen med andre
- lede et projekt fra start til slut
- arbejde selvstændigt og i teams
- definere, formulere og analysere en problemstilling.
Du er
- vant til at arbejde sammen med virksomheder og har en solid forretningsforståelse – ikke mindst pga. ½ års praktik virksomhedspraktik i Danmark eller udlandet.
Særlige kompetencer
For dig som diplomingeniør i Produktionsteknik gælder, at du:
- kan stå i spidsen for dimensionering, udvikling og projektering af arbejdspladser og produktionsanlæg
- kan have ansvaret for produktion, indkøb, logistik og kvalitetssikring
- kan stå for kalkulation af produktet og dets fremstilling, organisering, planlægning og styring af produktionens udførelse
- kan lede eller rådgive i forhold de lovgivningsmæssige, organisatoriske og administrative rammer, der gælder, når man indretter og gennemfører en produktion.
Diplomingeniøruddannelsen kvalificerer dig til at fortsætte på en overbygningsuddannelse som civilingeniør fx i Product Development and Innovation eller læse videre til cand.merc.
Læs mere om studieordning og fag.