Mekatronikuddannelsen giver en bred basisviden indenfor mekanik, elektronik og software. Desuden har du som studerende mulighed for at specialisere dig inden for en af profilerne: Nanoteknologi, Indlejrede Systemer eller Dynamiske Mekatroniske Systemer.
Uddannelsens fokus er produktudvikling. Det giver primært jobmuligheder i virksomheder, som udvikler og sælger mekatroniske produkter.
Følgende er typiske jobprofiler:
- udviklingsingeniør
- projektleder
- kunderådgivning
- projektsalg
- specialist i særlige teknologier
- iværksætter
- undervisning.
Som Mekatronikingeniør vil du typisk starte karrieren som udviklingsingeniør og i løbet af få år få mulighed for at kombinere det tekniske arbejde med ledelsesfunktioner. Som ingeniør er du også ofte med i udviklingsprocesser på tværs af organisationer samt involveret i samarbejde med eksterne virksomheder – nationalt og internationalt.
Skab fremtidens produkter
Fælles for alle jobmulighederne er, at du som mekatronikingeniør får stor indflydelse på udviklingen af fremtidens mekatroniske produkter – indenfor både design, funktionalitet og formål.
Akut mangel på ingeniører
En ny rapport viser, at der om fem år vil mangle 7.000 ingeniører i Danmark. Læs mere i Advarsel: Akut mangel på ingeniører og Ingeniører går uden om krisen (på jp.dk).
Find mere statistik under Kan jeg få job?
Se eksempel på karriere