It-uddannelsen giver dig en lang række ingeniørfaglige og menneskelige kompetencer, der gør dig i stand til at leve op til arbejdsmarkedets forventninger.
Almene kompetencer
Alle ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet sætter fagligheden i centrum og har rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard.
Du får:
• evnen til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt
• evnen til både at arbejde selvstændigt og i teams
• evnen til at kunne løse opgaver i en international kontekst
• indsigt i og erfaring med erhvervslivets behov
• en velfunderet virksomheds- og forretningsforståelse.
Specifikke kompetencer:
Dine primære kompetencer som it-ingeniør er systemudvikling og programmering.
Systemudvikling betegner styringen af det samlede livsforløb for et informationssystem. Det starter med undfangelsen af ideen, går via analyse, design, dokumentation og test til idriftsættelse og vedligeholdelse. Systemudvikling omfatter både hardware og software.
Programmering er den konkrete skrivning af softwaren.
For dig som diplomingeniør i It gælder, at du: • har spidskompetencer inden for industriel automation og mulighed for at vælge videregående emner inden for tele/datakommunikation
• mestrer programmeringsteknikker
• mestrer systemudviklingsmetoder
• kan udvælge og anvende komponenter og teknologier
• forstår teorien bag information, signaler og systemer
• evner at modellere og simulere systemer
• kan integrere tekniske muligheder og samfundsmæssige behov i anvendelsesorienterede systemer
• kan formidle teknisk viden
• forstår virksomheden og det omgivende samfund
• har grundlæggende viden om matematik, projektarbejde, projektledelse og formidling.
Diplomingeniøruddannelsen kvalificerer dig til at fortsætte på en overbygningsuddannelse som civilingeniør.
Læs mere om
studieordning og fag.