Stadig flere fremstillingsvirksomheder opererer i dag internationalt - intet sted betyder afstande og landegrænser så lidt, som de gør inden for forretningsverdenen. Som GMM-ingeniør er du klædt på til internationale jobs.
Med en diplomingeniøruddannelse i Global Management and Manufacturing har du muligheder inden for:
- produktionsplanlægning og -styring
- international logistik
- ledelse på tværs af landegrænser
- opbygning og ledelse af globale produktionsnetværk.
Som GMM-ingeniør kan du fx arbejde med:
- planlægning og styring af produktionen i et globalt produktionsnetværk
- overførsel af danske produktionsprincipper til datterselskaber i udlandet
- international logistik
- opbygning af en global virksomhedskultur
- planlægning og implementering af strategi for global businessudvikling
- optimering af virksomhedens forsyningskæde
- kontakt til storkunder
- planlægning af outsourcing og indkøb
- ledelse af produktion, distribution og transport
- produktudvikling
- udvikling af virksomhedsstrategier.
Du vil også kunne blive udstationeret for danske eller internationale virksomheder.
Akut mangel på ingeniører
En ny rapport viser, at der om fem år vil mangle 7.000 ingeniører i Danmark. Læs mere i Advarsel: Akut mangel på ingeniører og Ingeniører går uden om krisen (på jp.dk).
Find mere statistik under Kan jeg få job?
Se eksempel på karriere