Som Elektroingeniør kan du fx arbejde med udvikling af it-produkter og telekommunikation. Du tænker i helheder og samarbejder med andre faggrupper
Data eller svagstrøm
Efter halvandet år kan du vælge mellem to specialiseringer:
- Datateknik (computerarkitektur, digitalteknik, programmering, datakommunikation, systemudvikling mv.)
- Svagstrømsteknik (digitalteknik, programmering, højfrekvensteknik, telekomm., effektelektronik mv.)
Semestertemaer
Hvert semester er baseret på et hovedtema. De fire første temaer er:
- Analogier samt modellering og simulering af simple dynamiske systemer
- Computerbaseret måling og styring af fysisk-mekanisk system
- Måling og generering af elektromagnetiske felter kombineret med analog signalbehandling
- Indlejrede systemer/Signalbehandling og transmission I.
Læs mere herom under Uddannelsens opbygning.
Elektroteknologi - om at være kreativ
Som elektroingeniør lærer du også at tænke i helheder og inddrage alle relevante aspekter i forhold udvikling af produkter og processor. Du udvikler innovative løsninger til konkrete problemer – ofte i samarbejde med andre ingeniører og andre faggrupper.
Projektarbejde og problemløser for virksomheder
Du bliver en del af et projektbaseret studiemiljø, hvor du arbejder i projektgrupper med dine medstuderende.
Her gælder, at du og din gruppe:
- selv har ansvaret for at planlægge og gennemføre et projekt
- samarbejder og overholder deadlines
- løser problemer for virksomheder
- har adgang til projektrum.
Undervejs i studiet har du også mulighed for at læse et semester i udlandet.
Se hvad de studerende fortæller om studiet.
Praktik og afgangsprojekt
På 6. semester er du i et halvt års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Det giver dig relevant erhvervserfaring, du kan bruge i dit videre karriereforløb.
På det sidste semester udarbejder du et afgangsprojekt - som regel også i samarbejde med en virksomhed.
Jobs, der giver mening
Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Du kan fx beskæftige dig med udvikling og konstruktion inden for sikkerhedssystemer, telekommunikation og it-produkter.