Elektroteknik-uddannelsen giver dig en lang række ingeniørfaglige og menneskelige kompetencer, der gør dig i stand til at leve op til arbejdsmarkedets forventninger.
Almene kompetencer
Alle ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet sætter fagligheden i centrum og har rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard.
Du får:
• evnen til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt
• evnen til både at arbejde selvstændigt og i teams
• evnen til at kunne løse opgaver i en international kontekst
• indsigt i og erfaring med erhvervslivets behov
• en velfunderet virksomheds- og forretningsforståelse.
Specifikke kompetencer:
For dig som diplomingeniør i Datateknik gælder, at du: • behersker grundlæggende teknikker og værktøjer inden for programmerbar elektronik
• er fortrolig med et bredt udsnit af elektroniske komponenter
• har et indgående kendskab til informationsoverførsel mellem fysiske og elektroniske/digitale systemer
• kan anvende programmeringsteknikker
• evner at modellere og simulere systemer
• kan integrere tekniske muligheder og samfundsmæssige behov i anvendelsesorienterede systemer.
For dig som diplomingeniør i Svagstrøm gælder, at du: • kan definere, specificere, strukturere og afgrænse komplekse svagstrømstekniske problemstillinger
• kan analysere og forstå svagstrømstekniske problemstillinger gennem modeldannelse og anvendelser af analogier
• kan opstille relevante alternative løsningsforslag, der hver for sig opfylder de opstillede kvalitetskriterier. •kan vælge en specifik løsning på grundlag af en validering omfattende modelberegninger og -simuleringer samt målinger på kritiske system-komponenter
• kan planlægge realiseringen af den valgte løsning gennem identifikation og beskrivelse af projektløsningen som en række veldefinerede og sammenhængende opgaver beskrevet i detaljerede tidsplaner og aktivitetsplaner
• kan formulere og gennemføre en systemtest på baggrund af en kravspecifikation, og på grundlag heraf afgøre om systemet opfylder de opstillede kvalitetskrav
• kan dokumentere og formidle projektets resultater, så disse kan reproduceres på grundlag af dokumentationen.
Diplomingeniøruddannelsen kvalificerer dig til at fortsætte på en overbygningsuddannelse som civilingeniør.
Læs mere om
studieordning og fag.