Som Bygningsingeniør udvikler, planlægger og styrer du projekter, når der skal bygges broer, havne, fabrikker eller parcelhuse. Du kan også stå for andre projekter såsom spildevandsanlæg, etablering af trafikanlæg eller tekniske installationer.
Bygningsingeniøren deltager fra projektets start til byggeriet står færdigt. Du bliver derfor undervist i, hvordan udarbejder tilbud, indgår kontrakter, planlægger og styrer et projekt – inden for de lovmæssige og administrative rammer.
Semestertemaer og specialisering
Hvert semester er baseret på et hovedtema.
De fire første temaer er: 
- Lavt boligbyggeri – fra byggeprogram til dispositionsforslag
- Industribyggeri – fra dispositionsforslag til projektforslag
- Etagebyggeri – fra dispositionsforslag til projektforslag
- Anlægskonstruktioner – veje og afløbssystemer.
På 4. og 5. semester kan du specialisere dig i Bygningskonstruktioner, Indeklima, energi og miljø, Vej- og anlægskonstruktioner eller Planlægning, økonomi og byggeledelse. Læs mere under Uddannelsens opbygning.
Projektarbejde og problemløser for virksomheder
Du bliver en del af et projektbaseret studiemiljø, hvor du arbejder i projektgrupper med dine medstuderende.
Her gælder, at du og din gruppe:
- selv har ansvaret for at planlægge og gennemføre et projekt
- samarbejder og overholder deadlines
- løser problemer for virksomheder
- har adgang til projektrum.
Undervejs i studiet har du også mulighed for at læse et semester i udlandet.
Se hvad de studerende fortæller om studiet.
Praktik og afgangsprojekt
På 6. semester er du i et halvt års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Det giver dig relevant erhvervserfaring, du kan bruge i dit videre karriereforløb.
På det sidste semester udarbejder du et afgangsprojekt - som regel også i samarbejde med en virksomhed.
Jobs, der giver mening
Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Du kan fx arbejde inden for planlægning, kvalitetssikring, projektering og udførelse af bygge- og anlægsprojekter i en teknisk forvaltning, i et rådgivende ingeniørfirma eller et entreprenørfirma.