D. 2. marts kl. 13-17 på Campusvej 55
Ingeniører står bag den teknologi, der gør en forskel i dit liv. På Åbent Hus kan du møde vores studerende og undervisere og høre om det faglige niveau, studiemiljøet og livet som ingeniørstuderende i Odense. Hver uddannelse har en stand, hvor du kan se eksempler på studenterprojekter og tale med din kommende underviser om, hvad undervisningen indeholder og hvad fremtiden byder på af ny teknologi.
Rundvisning:
Har du lyst til at opleve din kommende 'arbejdsplads' laver vi to rundvisninger på Ingeniøruddannelserne i løbet af dagen. Her tager vores studerende dig med i vores laboratorier, projektrum og undervisningslokaler og du har selvfølgelig mulighed for at stille en masse spørgsmål undervejs.
Detaljerne for rundvisningerne kommer her på siden.
Du finder os:
På Campusvej 55, 5230 Odense M. Alle 21 ingeniøruddannelser er placeret på Campustorvet lige ved hovedindgangen.
Vil du vide mere:
Du kan læse mere om alle ingeniøruddannelserne på www.sdu.dk/ing
Se billeder fra Åbent Hus 2012
For mere information kontakt Dorte Frølund Kromann på telefon: 6550 7522