Instituttets besøgstjeneste henvender sig til gymnasier og idrætshøjskoler som ønsker et indblik i idrætsstudiet på Syddansk Universitet samt demonstration af forskellige fysiologiske tests.
Vi tilbyder 4 forskellige pakker som alle varetages af vore rundvisere som er ældre studerende uddannet til formålet.
Pakke 1 – Aerob max test (Kondital)
Pakken indeholder dels et oplæg omkring indholdet af studiet ”Idræt og Sundhed” og livet som idrætsstuderende sammen med en rundvisning på instituttets faciliteter og dels direkte bestemmelse af kondital og maksimal iltoptagelse.
Konditesten udføres enten på løbebånd eller cykelergometer og indeholder løbende online måling af iltoptagelseshastighed og puls samt måling af laktatkoncentrationen (mælkesyre) i blodet. Desuden vil rundviseren forklare omkring teorien bag testen, begrebet kondition samt hvordan testen anvendes i forskningssammenhæng. Testen tager ca. 30 min. inkl. opvarmning, pr. testdeltager og resultatet foreligger straks efter testens afslutning. Resultaterne printes ud og giver således klassen mulighed for at efterbehandle resultaterne i forbindelse med den efterfølgende undervisning.
Arrangementet varer samlet 2 timer med 1 time til oplæg og rundvisning samt 1 time til test. Der er således mulighed for at få testet 2 personer.
Pakke 2 – Anaerobe tests
Pakken indeholder dels et oplæg omkring indholdet af studiet ”Idræt og Sundhed” og livet som idrætsstuderende sammen med en rundvisning på instituttets faciliteter og dels test af anaerob præstationsevne.
Test af anaerob præstationsevne kan sammensættes på forskellige måder afhængig af antal elever og ønsker. De tilgængelige tests inkluderer Margarias trappetest, Boscos springtest, måling af maksimal hoppehøjde ved countermovement jump samt måling af 1 bens ektensions power i powerrig. Under udførelsen af de forskellige tests vil rundviseren forklare den relevante teori bag testene sammen med en gennemgang af de fysiologiske mekanismer og hvordan testene anvendes til forskning.
Margarias trappetest udføres på en trappe hvor tiden til at forcere et antal trin måles nøjagtigt med lysceller hvorudfra den anaerobe power udregnes.
Boscos springtest udføres på en Swift hoppemåtte hvor forsøgspersonen skal hoppe så højt som muligt i 30 s. Ud fra data omkring kontakttid og svævetid udregnes den gennemsnitlige anaerobe power produceret over de 30 s.
Måling af maksimal hoppehøjde udføres på en Swift hoppemåtte hvor forsøgspersonen får 3 forsøg til at hoppe så højt som muligt. Data omkring kontakttid og svævetid benyttes til at udregne hoppehøjden samt bestemme den anaerobe power.
Måling af 1 bens ekstensions power foretages i en Nottingham Powerrig hvor forsøgspersonen med 1 ben skal forsøge at accelerere et svinghjul mest muligt. Svinghjulets acceleration og rotationshastigheden benyttes til at udregne den producerede anaerobe power.
Resultaterne gemmes og udleveres i en excel datafil, så klassen har mulighed for at efterbehandle resultaterne i forbindelse med den efterfølgende undervisning.
Arrangementet varer samlet 2 timer med 1 time til oplæg og rundvisning samt 1 time til test. De anaerobe tests er relativt korte og der er således mulighed for at få mange og muligvis hele holdet igennem 1 eller flere tests.
Pakke 3 – Maksimal styrketest
Pakken indeholder dels et oplæg omkring indholdet af studiet ”Idræt og Sundhed” og livet som idrætsstuderende sammen med en rundvisning på instituttets faciliteter og dels måling af maksimal muskelstyrke i quadriceps musklen.
Måling af maksimal muskelstyrke udføres i et isokinetisk dynamometer (KinCom) som er et af de mest anvendte apparaturer til forskning på området. Testen indeholder måling af isometrisk og dynamisk styrke ved hhv. 60 og 180 o/s både excentrisk og koncentrisk. På baggrund af dette er det muligt at lave en kraft-hastigheds kurve for forsøgspersonen. Forsøgpersonen vil efter en kort opvarmning blive placeret i apparaturet og få spændt en kraftmåler fast omkring anklen. Kraftmåleren er monteret på en metalarm som indstilles til at dreje parallelt med knæets omdrejningsakse. Det bliver således muligt at måle knæets vinkel samt den producerede kraft ved forskellige vinkelhastigheder. Efter monteringen udføres en opvarmnings protokol i KinCom hvorefter de egentlige målinger udføres. Undervejs vil rundviseren forklare omkring teorien bag testene samt dataanalysen.
Arrangementet varer samlet 2 timer med 1 time til oplæg og rundvisning samt 1 time til test. Testen af maksimal muskelstyrke er relativ tidskrævende og det må derfor forventes at der kun kan testes 1 deltager. Testen giver mange brugbare resultater til efterfølgende undervisning og rapportskrivning
Pakke 4 – Eksplosiv styrketests
Pakken indeholder dels et oplæg omkring indholdet af studiet ”Idræt og Sundhed” og livet som idrætsstuderende sammen med en rundvisning på instituttets faciliteter og dels måling af maksimal muskelstyrke i quadriceps musklen.
Måling af maksimal muskelstyrke udføres i et isokinetisk dynamometer (KinCom) som er et af de mest anvendte apparaturer til forskning på området. Testen indeholder måling af isometrisk og dynamisk styrke ved hhv. 60 og 180 o/s både excentrisk og koncentrisk. På baggrund af dette er det muligt at lave en kraft-hastigheds kurve for forsøgspersonen. Forsøgpersonen vil efter en kort opvarmning blive placeret i apparaturet og få spændt en kraftmåler fast omkring anklen. Kraftmåleren er monteret på en metalarm som indstilles til at dreje parallelt med knæets omdrejningsakse. Det bliver således muligt at måle knæets vinkel samt den producerede kraft ved forskellige vinkelhastigheder. Efter monteringen udføres en opvarmnings protokol i KinCom hvorefter de egentlige målinger udføres. Undervejs vil rundviseren forklare omkring teorien bag testene samt dataanalysen.
Arrangementet varer samlet 2 timer med 1 time til oplæg og rundvisning samt 1 time til test. Testen af maksimal muskelstyrke er relativ tidskrævende og det må derfor forventes at der kun kan testes 1 deltager. Testen giver mange brugbare resultater til efterfølgende undervisning og rapportskrivning.
Holdstørrelsen
Da vores laboratorier har begrænset kapacitet, vil det være nødvendigt at opdele grupper større end 20 personer. Dette kan enten gøres ved at booke to separate besøg, eller dele holdet under den tid afsat til testning, således at der bliver tale om halvanden rundvisning (1,5 x 2 timer), hvilket også vil gøre sig gældende i forhold til fakturering.
Frister for forespørgsler på rundvisninger på Idræt og Sundhed, i perioderne:
Af hensyn til muligheden for koordinering og planlægning af jeres besøg, beder vi jer overholde nedenstående frister for henvendelse angående besøg i de nævnte perioder:
01.01-28.02: d. 01.12 - 01.03-30.04: d. 01.02 - 01.05-30.06: d. 01.04 -
01.07-31.08: d. 01.06- 01.09-31.010: d. 01.08 - 01.11-31.12: d. 01.10
Omkostninger
I forbindelse med ovenstående rundvisning og test betales 1250 kr. Indberegnet i prisen er udgifter til testudstyret, aflønning af personale i forbindelse med koordinering og planlægning, kalibrering, testning og rengøring af udstyret samt en kort evaluering af resultatet. Beløbet skal være indbetalt 7 dage før testdatoen. Husk at oplyse en adresse, hvortil vi kan sende faktura (samt evt. EAN nr.).
Aflysninger
- Hvis en rundvisning aflyses på selve dagen betales det fulde beløb.
- Hvis en rundvisning aflyses dagen før testen refunderes 50% af beløbet.
- Hvis en rundvisning aflyses tidligere end dagen før refunderes 90% af beløbet
Udstyrsliste
På institut for Idræt og Sundhed anvender vi topprofessionelt udstyr som er valideret og benyttes til videnskabelig forskning
Følgende professionelle udstyr er til vores rådighed:
- Oxycon Pro til måling af iltoptagelse
- Woodway løbebånd
- Monark cykelergometre
- YSI-1500 analysator anvendes til bestemmelse af mælkesyre konc. i blodet
- KinCom isokinetisk dynamomenter til måling af muskelstyrke
- Nottingham Powerrig til måling af ben extensions power
- Swift Performance Eqipment lysceller og hoppemåtte til mål af sprinttider og springhøjde
I forbindelse med test eller andre aktiviteter, sker al deltagelse på eget ansvar.
Alternativt sammensatte besøg
Ønskes yderligere eller anderledes strukturer for besøget, f.eks. flere tests, andre test, oplæg i forbindelse med besøget, kan der på individuel basis anmodes om dette. Afvigelse fra de præsenterede pakker vil blive pålagt et gebyr på 50% af prisen som dækker administrationen og den ekstra koordinering som er forbundet med dette. En alternativ sammensætning af besøget kræver naturligvis også at de ønskede faciliteter er til rådighed samt at der er kvalificeret personale til rådighed – vi kan derfor ikke garantere at et specifikt ønske kan honoreres.
For afklarende spørgsmål/oplysninger/bookning kontakt:
Jacob Nielsen
Undervisningsassistent, Institut for idræt og biomekanik,
Syddansk Universitet, Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M
jhnielsen@health.sdu.dk