Hvad er det for noget??
I foråret 2013 udbyder vi to modeller for Boostcamp.
For hele klasser incl. lærer (International Virksomhedskommunikation og Religion)
og 3 weekendarrangementer for gymnasielever i fagene Dansk, Engelsk og Historie. arrangementerne er tilrettelagt for gymnasieelever i 2. og 3. G.
Hvornår sker det?
Hverdags-Boostcamps (kun lærere kan tilmelde sig)
Weekend-Boostcamps (kun gymnasieelever kan tilmelde sig)
Hvem er det for?
Det er for dig, som skal op til eksamen i et eller flere af fagene til sommer – uanset om det er skriftligt eller mundtligt – og for dig, som går og overvejer at starte på universitetet, men mangler et brush-up eller for dig, der bare synes, det lyder vildt fedt.
Det er også for lærere der arbejder med kommunikation og Religion, som synes, at en hel dag med faglige indspark er noget for dem og deres elever.
Hvem er det, der står bag?
Weekend-Boostcamp er planlagt af studerende på de enkelte fag, og det er dem, der står for undervisningen.
Hvor sker det?
Alle Boostcamps finder sted på Syddansk Universitets campusser i Odense (Dansk, Engelsk, Historie, Religion) og Slagelse (International Virksomhedskommunikation).
Hvad koster det?
Boostcamps i Dansk, Engelsk og Historie koster 100 kroner (200,- hvis du vil overnatte på SDU). For de penge får du spændende undervisning, frokost samt aftenarrangement. Og kage!
Det er helt gratis for lærere og elever at deltage i Boostcamp i International Virksomhedskommunikation og Religion.