Som ingeniør i velfærdsteknologi får du en nøglerolle i at udvikle tekniske løsninger, der hjælper mennesker.
Som civilingeniør i Velfærdsteknologi beskæftiger du dig typisk med
- genoptræning/rehabilitering
- forebyggelse
- telemedicin – lægelig bistand over afstand
- pleje.
Vær med til at skabe udvikling
På uddannelsen kan du fx arbejde med at:
- udvikle sjovere og mere effektive træningsmetoder og –maskiner til fitness-verden
- skabe en helt ny industri, hvor robotteknologi gør genoptræning til en leg
- opfinde smartphone-applikationer, der kan give alvorligt syge en tryg hverdag i eget hjem
- videreudvikle en robot, der kan tage blodprøver
- udvikle teknologi, der kan hjælpe ældre mennesker til en bedre tilværelse.
Kort sagt: Du kan give en masse mennesker både livet og legen tilbage.
Læs og se, hvordan en robot genoptræner muskler.
Civilingeniør (bachelor plus kandidat)
Bacheloruddannelsen varer tre år, og hvert semester har et tema som fx Menneske, maskine og samarbejde samt Udviklingsmetoder og mennesker. Læs mere herom under Uddannelsens opbygning.
Efter de tre år tager du den toårige kandidatuddannelse og bliver dermed civilingeniør. Her har du mulighed for at fordybe dig i netop de fagområder, du interesserer dig for.
Projektarbejde og problemløser for virksomheder
Du bliver en del af et projektbaseret studiemiljø, hvor du arbejder i projektgrupper med dine medstuderende.
Her gælder, at du og din gruppe:
- selv har ansvaret for at planlægge og gennemføre et projekt
- samarbejder og overholder deadlines
- løser problemer for virksomheder
- har adgang til projektrum.
På 6. semester udarbejder du dit bachelorprojekt – ofte i samarbejde med en højteknologisk virksomhed.
Se hvad de studerende fortæller om studiet.
Jobs, der giver mening
Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Du kan fx udvikle software og teknologi til genoptræning, forebyggelse og pleje til mennesker. Det giver dig jobmuligheder i den offentlige såvel som private sektor, hvor teknologi og sundheder møder mennesker.