Uddannelsen i Matematik på SDU i Odense.
På bacheloruddannelsen i Matematik får du et aktivt kendskab til matematikkens grundlæggende vidensdannelse, teori og eksperimentelle metoder, som er væsentlige forudsætninger både for matematikkens egen videreudvikling og for anvendelser i andre fagområder.
Læs mere om studiet
På uddannelsen i Matematik lærer du grundlæggende matematiske discipliner som:
- lineær algebra
- punktmængdetopologi
- geometri for kurver og flader
- algebra & talteori
- kompleks analyse
Derudover får du indsigt i matematikkens historie og dens samfundsmæssige betydning, og du lærer om centrale videnskabsteoretiske emner.
Læs mere om uddannelsens opbygning
Monika fortæller om at læse Matematik i Odense
"Jeg har altid godt kunnet lide matematik. Matematik er grundstenen til alle andre naturvidenskaber.
Jeg tror egentlig, at jeg inderst inde hele tiden har vidst, at jeg ville læse matematik. Det var mit yndlingsfag i gymnasiet, og selvom det at læse matematik på universitetet er meget anderledes end matematik i gymnasiet, kan jeg stadig godt lide det. Det er vigtigt at vælge med hjertet."
Monika M. Andersen, studerende på Matematik
Se hvad andre studerende fortæller
Karriere med Matematik
Du får meget stærke analytiske egenskaber med en universitetsuddannelse i Matematik. Den viden kan du bruge i analysestillinger i mange forskellige brancher og virksomheder. Inden for f.eks. økonomi, sundhedssektoren og byggesektoren findes der ofte meget omfattende datamængder, der skal struktureres og analyseres, og her vil en matematiker være oplagt til jobbet.
Læs mere om jobmulighederne med Matematik
Relaterede uddannelser
Uddannelsen udbydes af:
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Topbillede: Colourbox