Centralt fag i Historie
Du får et grundlæggende indblik i den historiske udvikling i form af overordnede sammenhænge og lange forløb, samt i form af studier af udvalgte temaer og epoker med disses sociale, økonomiske, politiske og kulturelle særtræk.
Du får grundlæggende indblik i historiefagets teorier og metoder i et erkendelses- og videnskabsteoretisk perspektiv.
Derudover får du lært at se tingene i et analysestrategisk perspektiv, der vil gøre dig i stand til selvstændigt at udarbejde opgaver (blandt andet tekstanalytiske metoder og kildekritik).
Du får erfaring i at søge og finde informationer, herunder at benytte arkiver, samt kunne redegøre for og forholde dig til fortolkninger af historien og det grundlag, de hviler på.
Du får kendskab til udvalgte aspekter af de samfundsvidenskabelige discipliner sociologi, politologi og økonomi. Du vil få afprøvet at sammenknytte disse færdigheder til et samlet hele i bachelorprojektet.