Bacheloruddannelsen i statskundskab giver dig forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de fagområder, der tilsammen udgør statskundskab og samfundsfag.
Studieåret omfatter et efterårs- og et forårssemester. I hvert semester undervises der i cirka fire måneder og derefter følger en måned med eksaminer. Du skal have tid til at læse, derfor er der ikke undervisning hver dag, og du har kun 3-4 fag pr. semester for at sikre fordybelse.
Centrale fagområder er:
- Almen og sammenlignende statskundskab
- International politik
- Offentlig forvaltning
- Offentlig politik
- Samfundsvidenskabelige metodefag
Du har desuden støttefag i:
- Økonomi
- Sociologi
- Politisk kommunikation
- Forvaltningsret
Der er muligheder for at tage et semester af bacheloruddannelsen i statskundskab i udlandet.