At gøre en forskel for sine medmennesker, organisationer og samfund er en opgave for fremtidens vidensarbejder: Forandringsagenten.
Bachelor-uddannelsen i Sociologi og Kulturanalysen sigter mod at give dig følgende kompetenceprofil:
Viden om teorier, metoder og praksis inden for sociologi og kulturanalyse. Du opnår viden
- om det moderne samfunds udvikling, strukturer, systemer, aktører, kulturer og forskellige grupperinger.
- om den rolle, som viden spiller i samfundets forandringsprocesser, og hvordan disse faciliteres gennem anvendelse og håndtering af viden i det moderne informationssamfund af aktører i samfundet
Der er tale om en udvidet socio-kulturel (sociologisk og kulturanalytisk) viden om samfundet baseret på et grundlæggende kendskab til den politologiske, økonomiske, kulturelle og organisatoriske kontekst, som samfundets forandringsprocesser foregår i.
Færdighederne, som opnås på uddannelsen, er overvejende analytiske og processuelle. Du opnår
- udvidede metodiske færdigheder i form af integration af kvantitative og kvalitative undersøgelsestyper.
- færdigheder i projektarbejdsformen med henblik på at kunne planlægge, styre, gennemføre og formidle projekter til interessenter og offentlighed
- færdigheder i samarbejde baseret på en bred social og kulturel forståelse af gruppestrukturer og -processer erhvervet gennem fagenes teorier og praktiske feltarbejdsmetoder samt uddannelsens fokus på projektarbejdsformen
Uddannelsen giver dig analytiske færdigheder i det moderne samfunds struktur, systemer, værdier, kulturer og grupper af mennesker. Samt færdigheder i processer for hvordan viden om samfundet dannes, genereres, integreres, formidles og anvendes af aktører i samfundet til at træffe beslutninger om udvikling og forandring af organisationer og institutioner.
Færdighederne tager naturligt afsæt i de sociologiske og kulturanalytiske discipliner, men er også anvendelige og trækker på andre samfundsvidenskabelige fagområder som fx organisation, ledelse og markedsanalyse.
Uddannelsen lægger vægt på opnåelse af praksisnær og anvendelsesorienteret brug af færdighederne, så det kan anvendes direkte i de typer af beskæftigelser, der knytter sig til fagområdet. Med praksisnær forstås her i tæt overensstemmelse med praksis hos lokale forvaltninger, organisationer eller virksomheder.
Kompetencerne som opnås på uddannelsen kan angives med nøgleordene; håndtering af kompleksitet og udviklingsorientering.
Det overordnede formål med bachelor-uddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse er at give de studerende praksisnære og projektorienterede kompetencer til at kunne fungere i vidensbaserede organisationer med henblik på at facilitere udviklings- og forandringsprocesser.
Specifikt er det målet med bacheloruddannelsen, at du bliver i stand til at opnå kompetencer i
- at definere og researche samfundsmæssige problemstillinger, udfordringer og forandringer i et helhedsperspektiv bestående af sociale, kulturelle, politiske og økonomiske aspekter vha. viden om fagenes komplementære teorier og integrerede metodiske fokus og færdigheder i beherskelse af informationssøgning og -validering samt opstilling af analysedesigns, der understøtter interessenters behov og undersøgelsesformål,
- at løse udrednings-, forsknings-, formidlingsopgaver omhandlende sociale enheder og grupperinger generelt indenfor organisationer, offentlige virksomheder, befolkningsgrupper, kulturer mm. på grundlag af erhvervede færdigheder i analyse og kommunikation.
Kompetencerne opnås gennem det selvstændige arbejde med projekter, hvor du under vejledning skal strukturere din egen læring ud fra både egne og opdragsgiveres læringsbehov. Gennem opnåelsen af de metodiske færdigheder opnås en professionel tilgang til de problemstillinger og opgaver, som du stilles overfor.