Du får kompetence til at kunne søge ansættelse i brede dele af den offentlige forvaltning, (politiske) interesseorganisationer, internationale (non-profit) organisationer, uddannelsesinstitutioner, HR-funktioner, analyseinstitutter og andre vidensbaserede virksomheder eller alternativt arbejde som freelance projektmedarbejder eller -konsulent inden for konsulentbranchen, informations- og kommunikationsvirksomheder.
Sigtet som bachelor er at kunne udfylde roller som fx analytiker, analysemedarbejder, projektmedarbejder, projektkoordinator, projektkonsulent, udviklingskonsulent, policy assistent, aktivitets- og kampagnekoordinator, netværkskoordinator, programkoordinator, socialkonsulent, fundraiser, serviceudvikler, researcher, feltarbejder og interviewer.
Men i grunden er det ikke så vigtigt, hvilken titel du får. Det helt centrale er, hvad du laver og hvilken rolle, som du kommer til at spille.
Læser du videre på kandidatuddannelsen, vil du kvalificere dig til en udvidet række af jobmuligheder. Følg med her på hjemmesiden, når vi lancerer informationen om den engelsksprogede kandidatuddannelse.