Som ingeniørstuderende bliver du en del af et uformelt og inspirerende studiemiljø, så du hurtigt får en masse nye venner. Kort sagt, det bliver sjovt at lære nyt!
Se film om studelivet ved de 21 ingeniøruddannelser på SDU
Undervisningen foregår i mindre hold, hvor du arbejder med teorier ud fra eksempler og situationer fra hverdagen, så du straks ser, hvordan din teoretiske læring kan anvendes i praksis.
Du får mange nye venner – og uanset om du spiller musik, elsker fodbold, er til fester og fredagsbar, hyggesnak eller foreningsarbejde er her masser at lave i fritiden.
God dialog og vejledning
Du lærer hurtigt dine undervisere godt at kende, så du altid kan spørge, hvis du er i tvivl om noget. Gennem den tætte kontakt får du også løbende vejledning, så du konstant udvikler dine færdigheder.
Eget projektrum
Som ingeniørstuderende får du et projektrum, så du kan sidde i fred og ro sammen med din projektgruppe. Meget af undervisningen består nemlig af projektarbejde, hvor du sammen med din gruppe arbejder på at løse konkrete udfordringer - ofte for en virksomhed.
Læs her hvordan de studerende fortæller om deres projekter og studieliv.