
En bacheloruddannelse i Økonomi - Erhvervsøkonomi giver dig indblik i både erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske problemstillinger. En kombination der ruster dig til at analysere komplekse problemer fra alle tænkelige vinkler.
Du får en grundig indføring i erhvervsøkonomiske discipliner som:
- Finansiering
- Regnskab
- Økonomistyring
- Logistik
- Virksomhedsledelse
Det giver dig kompetencer til at varetage de fleste opgaver inden for det økonomiske felt
Uddannelsen sigter primært mod en karriere i erhvervslivet, men der er også gode muligheder for at få job i den offentlige sektor og i faglige og internationale organisationer
Vælger du at fortsætte, giver uddannelsen dig direkte adgang til studierne cand.oecon., cand.merc. og cand.merc.aud.