På bacheloruddannelsen kan du vælge profil inden for Nanoteknologi, Indlejrede Kontrol Systemer eller Dynamiske Mekatroniske Systemer.
Forestil dig, at din projektgruppe løser en kompliceret teknisk opgave for en udenlandsk kunde, hvor I skal tage hensyn miljø, økonomi, de teknologiske muligheder – og ikke mindst brugerne af produktet.
Eller at du er udnævnt til udviklingschef, salgschef eller direktør. Du holder møde med dine nærmeste medarbejdere og diskuterer strategien for næste års satsning, udvikling af eksisterende produkter, nye produkter, nye markeder og uddannelse af personale. 
Med den internationale engelsksprogede ingeniøruddannelse i Mekatronik har du alle muligheder for at få dit ønskejob.
Produkt- og teknologiudvikling
Uddannelsen gør dig i stand til at udvikle højteknologiske industriprodukter – fra idé til produktet lanceres på markedet. Derfor lærer at du at kombinere teknologier som fx mekanik, elektronik og software og at arbejde i projektteams med afdelinger inden for marketing, design, produktion og logistik.
Du kan vælge profil inden for:
- Nanoteknologi
- Indlejrede Kontrol Systemer
- Dynamiske Mekatroniske Systemer
Du kan fortsætte profileringen på kandidatuddannelsen
Civilingeniør (bachelor plus kandidat)
Bacheloruddannelsen varer tre år. Du kommer til at arbejde med temaerne brugerorienteret kreativitet, innovation og forretning. Læs mere herom under Uddannelsens opbygning.
Efter de tre år tager du den toårige kandidatuddannelse og bliver dermed civilingeniør. Her har du mulighed for at fordybe dig i netop de fagområder, du interesserer dig for.
Projektarbejde og problemløser for virksomheder
Du bliver en del af et projektbaseret studiemiljø, hvor du arbejder i projektgrupper med dine medstuderende.
Her gælder, at du og din gruppe:
- selv har ansvaret for at planlægge og gennemføre et projekt
- samarbejder og overholder deadlines
- løser problemer for virksomheder
- har adgang til projektrum.
På 6. semester udarbejder du dit bachelorprojekt – ofte i samarbejde med en højteknologisk virksomhed.
Se hvad de studerende fortæller om studiet.
Jobs, der giver mening
Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Du vil fx kunne starte din egen virksomhed eller arbejde som udviklingsingeniør, projektleder eller forsker.