September 2012 eller februar 2013?
Der er i alt 288 studiepladser på medicin. 130 af de optagne har studiestart i september, mens 158 af de optagne har studiestart i februar.
På ansøgningsskemaet kan man angive, om man foretrækker at begynde til februar.
Erfaringen er, at de fleste ønsker at begynde til september. Derfor skal en del af de optagne begynde i februar mod deres ønske.
Fordelingen finder sted efter alder, således at de ældste skal begynde til september, og de yngste må vente til februar.
Denne procedure er fastsat af Videnskabsministeriet. Syddansk Universitet kan ikke afvige fra denne regel. Der kan altså ikke ændres eller byttes studiestartstidspunkt.