Viden om sprog, kommunikation og kultur. Du kan frit kombinere mellem engelsk, tysk, eller spansk.
Kommunikation - et vigtigt redskab
I erhvervslivet er kommunikation en vigtig forudsætning for effektivisering og kvalitetssikring af en virksomhed. Samtidig orienterer de fleste virksomheder sig internationalt både ved at hente viden i udlandet og ved at markedsføre sig selv og sine produkter uden for landets grænser. Derfor er der et stigende behov for folk, der udover engelsk også behersker andre fremmedsprog såsom tysk og spansk.
Bred viden
Med en BA i International virksomhedskommunikation med to fremmedsprog får du et grundigt kendskab til to fremmedsprog samt viden om de kulturelle, samfunds- og erhvervsmæssige forhold i de lande, hvor sprogene tales. Dette giver dig kompetence til bl.a. at fungere som kulturformidler i en virksomhed eller organisation, men uddannelsen sætter dig også i stand til at udføre mange forskellige kommunikationsopgaver i private og offentlige virksomheder og organisationer. Arbejdsfelterne ligger derfor inden for den interne og eksterne kommunikation som fx udarbejdelse af brochurer, produktvejledninger og firmaprofiler på såvel dansk som fremmedsproget.
Konkrete problemstillinger
Ud over fremmedsprogene er der en række fællesfag, der giver dig den brede viden, som virksomhederne har brug for i dag. Desuden giver fællesfagene dig den nødvendige basisviden til den øvrige del af studiet. Du får forståelse for, hvad kommunikation er, og bliver i stand til at løse forskellige opgaver inden for virksomhedsrelevante områder, såsom markedsføring, organisation og international erhvervsret.
Praktisk orienteret
International virksomhedskommunikation lægger generelt vægt på både humanistiske, erhvervsøkonomiske og samfundsmæssige aspekter. Det er praktisk orienterede uddannelser, der gør dig i stand til at gå direkte ud i det danske erhvervsliv, men uddannelsen giver fx også mulighed for ansættelse på danske konsulater og ambassader verden over.
Mulighed for at læse videre
Når du er færdiguddannet, kan du søge job i erhvervslivet eller fortsætte på en to-årig kandidatuddannelse, f.eks. kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation.
Du får også mulighed for tage et halvt års studieophold ved et udenlandsk universitet, hvor du lærer sproget, hvor det tales. Du må ikke gå glip af denne mulighed.