Uddannelsen for dig, der vil arbejde med kommunikation, sprog og medier.
I den tid vi lever i, har virksomhederne brug for medarbejdere, der kan udføre arbejdsopgaver inden for sprog og kommunikation.
På denne 3-årige bacheloruddannelse i International virksomhedskommunikation med 1 fremmedsprog og medier bliver du rigtig dygtig i dit valgte fremmedsprog (engelsk, spansk eller tysk). Du opnår kompetencer inden for kommunikation (både på dansk og fremmedsproget) og du får en viden om medier, som kan hjælpe virksomhederne med deres kommunikation på en række forskellige platforme.
Uddannelsen arbejder med kommunikation i bred forstand både skriftligt og mundtligt. Du får også et grundigt kendskab til samfundsforholdene i det/de lande, hvor dit valgte sprog tales – herunder det politiske, det sociale og det økonomiske. Det sætter dig i stand til forstå den ramme, som virksomhederne arbejder ud fra.
På medieområdet består undervisningen af både teori og praktiske øvelser, så du lærer hvordan du planlægger og designer undersøgelser, lave interviews og andre kommunikationsopgaver. Derudover får du en særlig indsigt i massemediernes historie og udvikling, som sætter dig i stand til at udnytte mediernes rolle i kommunikationsmæssig sammenhæng.
Gennem en række andre fag får du forståelse for, hvad kommunikation i det hele taget er, og du bliver i stand til at løse opgaver inden for markedsføring, organisation og international erhvervsret.
Når du er færdig med den 3-årige bacheloruddannelse, kan du søge job i erhvervslivet eller læse videre på en af vores spændende kandidatuddannelser.
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du skrive en e-mail til den faglige vejleder. Adressen finder du under ”kontakt os”.
Du kan muligvis også være interesseret i uddannelsen Medievidenskab.