Uddannelsen for dig, der vil arbejde for firmaer med internationale kontakter. Du bliver et godt kort på hånden for virksomheder, der har brug for medarbejdere, der kan arbejde med marketing i hele verden.
På uddannelsen i International Virksomhedskommunikation med engelsk og international marketing bliver du rigtig dygtig til engelsk , og du bliver uddannet som en rigtig god kommunikator og markedsføringsplanlægger.
Du får en bred indsigt i de kulturelle, samfunds- og erhvervsmæssige forhold i de lande, hvor der tales engelsk. Du får også viden om, hvordan virksomheder fungerer, og hvordan kommunikationen foregår i erhvervslivet.
Du får også en stor viden om markedsføring og du lærer at lægge strategier og planlægge kampagner. Du vil kunne tage dig af både intern og ekstern kommunikation i virksomheder, ligesom vi på uddannelsen også vægter undervisning i informationsplanlægning.
Ud og få job eller læs videre
Uddannelsen tager 3 år og med en BA i International virksomhedskommunikation med et fremmedsprog og international marketing kan du gå direkte ud på arbejdsmarkedet i job som f.eks. sprogmedarbejder eller informationsmedarbejder. Du kan også vælge at læse videre på en kandidatoverbygning.