Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation med et fremmedsprog og kommunikation består af tre elementer.
Fremmedsprogsdelen (tysk eller spansk)
Her lærer du først og fremmest fremmedsproget. Du bliver undervist og trænet i både at kommunikere mundtligt og skriftligt. Der vil være fokus på virksomhedskommunikation, men du vil også lære om samfundsforholdene og kulturen generelt i de pågældende lande. I løbet af uddannelsen vil du også få mulighed for at komme et halvt år på et udenlandsk universitet, så du kan lære sproget, hvor det tales. Det giver dig en uundværlig viden, som du ikke må gå glip af.
Læs mere om fagene under fremmedsprog.
Kommunikationsdelen
Igennem en række kommunikationsfag lærer du færdigheder, som gør dig i stand til at kunne udfører en bred vifte af kommunikationsopgaver. Du vil f.eks. lære at skrive en god tekst, planlægge og udfører projekter og du vil blive introduceret til opsætning af visuel kommunikation såsom brochurer og hjemmesider.
Læs mere om fagene under kommunikation.
Fællesfag
Lige meget hvilken bacheloruddannelse under International virksomhedskommunikation man læser på, skal alle have nogle bestemte fag. Her lærer du om nogle epoker i kommunikationens udvikling, om hvad kommunikation helt basalt består af og du hører om nogle grundlæggende tanker bag forskning i kommunikation. Desuden vil du lære dansk og fælles europæisk lovning indenfor handel.
Læs mere om fagene under fællesfag.
Ud over de tre elementer har du også mulighed for at have indflydelse på din uddannelse.
Valgfag
I løbet i studiet skal du vælge nogle valgfag indenfor både fremmedsprogsdelen og kommunikationsdelen. Igennem dine valg kan du forme din uddannelse og få din helt egen profil. Hvis du brænder for sproget, kan du vælge flere sprogfag, men hvis du hellere vil specialisere dig indenfor kommunikation er der rig mulighed for det.
Læs mere om nogle af mulighederne indenfor fremmedsprogsdelens valgfag.
Udlandsophold
Du får mulighed for at tage et ophold i udlandet. Det giver dig og din uddannelse en international profil – en mulighed, som rigtig mange studerende benytter sig af.
BA-projekt
Din bacheloruddannelse slutter med en stor opgave, hvor du skal vise de færdigheder, du har lært gennem studiet. Ligesom ved dine valgfag har du mulighed for selv at påvirke din uddannelse. Du kan f.eks. vælge at skrive opgaven i samarbejde med en virksomhed eller skrive den indenfor dit fremmedsprog.
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du skrive en e-mail til den faglige vejleder. Adressen finder du under ”kontakt os”