En erhvervsjuridisk bachelorgrad giver dig direkte adgang til kandidatuddannelsen.
Erhvervsjurister ansættes bredt på arbejdsmarkedet. Selvom man skal være jurist for at blive advokat er erhvervsjurister ansat i advokatfirmaer. En del erhvervsjurister ansættelse herudover i det private erhvervsliv i bl.a. banker, forsikringsselskaber, i branche- og arbejdstager/arbejdsgiverorganisationer og NGO’er. Erhvervsjurister ansættes ligeledes i alle dele af den offentlige sektor, lige fra staten, kommuner, regioner til sundhedssektoren.
Jobmulighederne for uddannede erhvervsjurister er gode. Der er mange typer job og forholdsvis lav arbejdsløshed. For Juridisk Institut ved Syddansk Universitet er det vigtigt at se den erhvervsjuridiske uddannelse som en del af dit samlede liv. Derfor arbejder vi løbende på at få flere studenterjob i regionen, praktiksteder, praksisfag og at udbygge samarbejdet med vores eksterne partere, så du kan stifte bekendtskab med de steder, du kan søge ansættelse som færdig erhvervsjuristjurist. Flere af vores eksterne samarbejdspartnere har forpligtiget sig til at gøre deres yderste for at sikre dig praktisk erfaring under studiet. Ydermere tilbyder SDU relevant vejledning ved Karrierecenteret.