Speciale i kommunikation og marketing
"Marketing og kommunikation er det, jeg brænder for, og på sigt satser jeg på at kunne dykke ned i feltet på kandidaten og måske en MBA. Men koblingen til de erhvervsøkonomiske fag er bestemt også nyttig.
Linjen i Strategisk Kommunikation inddrager mange cases fra erhvervslivet, og det kan jeg rigtig godt lide. Mine forventninger til linjen er større specialisering inden for områderne kommunikation og marketing, hvor vi har mulighed for at arbejde mere kreativt end i de økonomisk orienterede fag."
Rasmus Limkilde Markussen, Erhvervsøkonomi, HA – Strategisk kommunikation
Intimitet og forskellighed
"HA er godt studie, fordi man kan kombinere hjemmearbejde og det, man lære ved forelæsninger, til den virkelige verden. Hvis man har et job ved siden af studiet, kan næsten altid relatere noget fra HA til det job, man får i fremtiden. Derudover er der gode muligheder for at studere i udlandet på 5. semester, hvilket kan anbefales
HA er et studie med mange studerende, og derfor holder man bedre sammen i de linjer og hold, man er på. Samtidig er vi så mange, at vi kan lave nogle store fester her på universitet. Den kombination gør, at vi både kan være et studie med intimitet og forskellighed."
Morten Ploug Henriksen, Erhvervsøkonomi, HA – Strategisk kommunikation