HA – International Business har et globalt fokus, som ruster dig til at forstå, planlægge og udvikle virksomheders forretningsaktiviteter på udenlandske markeder.
Du lærer, hvordan virksomheder kan handle i en stadig mere globaliseret verden, og får blandt andet indsigt i problemstillinger som etablering på fremmede markeder, valg af udenlandsk distribution og tilrettelæggelse af markedsføringskampagner.
De erhvervsøkonomiske fag ruster dig til at varetage funktioner som ledelse, økonomistyring, organisation og finansiering, der sammen med discipliner som international strategi og markedsføring, gør dig i stand til at udvikle virksomheder på det internationale plan.