Bacheloruddannelsen Generel Erhvervsøkonomi giver en alsidig og bred erhvervskompetence, der klæder dig på til at indgå i driften af både private og offentlige virksomheder indenfor en vifte af brancher.
Som færdiguddannet vil du især stå stærkt indenfor områderne planlægning, økonomisk styring og organisation, men du kan bestride jobs indenfor stort set alle virksomhedens administrative funktioner, herunder, regnskab, edb, marketing, eksport, produktionsplanlægning, personaleadministration og organisation.
Blandt de oplagte titler, du kan få, er:
- Økonomisk rådgiver
- Bank-erhvervsrådgiver
- Revisor
- Investeringsrådgiver
- Controller
- Konsulent
- Analytiker
- Regnskabsmedarbejder
- Indkøber
- Key account manager
- Projektudvikler