Bacheloren har viden om erhvervsøkonomi således at han eller hun selvstændigt kan analysere og læse økonomiske problemstillinger, primært i virksomheder med særlig fokus på internationale forhold.

Bacheloren kan integrere de erhvervsøkonomiske delområder markedsføring, organisation, regnskab og finansiering og anvende metoder og teknikker knyttet hertil. Bacheloren har et solidt grundlag for en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse.
Specialiseringen giver en solid sammenhængende faglig baggrund inden for det erhvervsøkonomiske område set i et internationalt perspektiv. Bacheloren har dybdegående viden inden for alle de erhvervsøkonomiske delområder samt en grundlæggende viden om samfundsøkonomi, statistisk analyse, virksomheders informationssystemer samt jura. Bacheloren har gennem valgfag udbygget denne viden inden for en international kontekst med særlig fokus på markedsføring og ledelse. Dette betyder, at bacheloren selvstændigt kan strukturere, analysere og løse økonomiske problemstillinger og kan således indgå i virksomheders primære funktionsområder som for eksempel Markedsføring, Organisation, Regnskab, Finansiering og Produktion.