Generelle kompetencemål:
1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem
2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag
7. kunne indgå i en faglig dialog
8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog – skriftligt og mundtligt – der er emneorienteret, præcist og korrekt
11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling
15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog.
Fagspecifikke kompetencemål:
De fagspecifikke kompetencemål forholder sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle.
Faglige kompetencer:
Den studerende skal
– have et grundlæggende kendskab til det danske sprogs opbygning og brug
– have et grundlæggende kendskab til de overordnede sammenhænge i den danske litteratur- og bevidsthedshistoriske udvikling inden for de seneste 1000 år
– have et overblik over nyere dansk mediehistorie
– have et grundlæggende kendskab til norsk og svensk sprog og litteraturhistorie
– kunne analysere forskellige komplekse sprog- og tekstformer (såvel bogkulturens tekster, de elektroniske mediers fiktions- og faktatekster som talt sprog) med anvendelse af sprog-, litteratur- og medieanalytiske metoder.
Intellektuelle kompetencer:
Den studerende skal
– have kendskab til fagets metoder og kunne vurdere deres anvendelighed
– kunne foretage begrundede metodiske valg.
– kunne foretage begrundede æstetiske og kommunikative vurderinger og kunne diskutere og perspektivere disse.
Praksiskompetencer:
Den studerende skal kunne
– formulere sig skriftligt på grammatisk og ortografisk korrekt dansk.
– forestå faglig formidling i forhold til afgrænsede modtagergrupper.
– rådgive om spørgsmål vedrørende sproglig formidling samt udføre vejledning i forhold hertil.
– forestå formidling og rådgivning om spørgsmål vedrørende dansk litteratur- og kulturhistorisk tradition.