En uddannelse i Biologi kan du tage på 3 forskellige niveauer, nemlig som:
- Bacheloruddannelse (BSc.)
- Kandidatuddannelse (cand.scient.)
- Forskeruddannelse (ph.d.)
På denne side kan du læse mere om den overordnede opbygning af bacheloruddannelsen i Biologi.
Studieforløb
Bacheloruddannelsen forløber over tre år og består af en række kurser, hvor du lærer dit fagområdes grundlæggende principper og emner at kende. Fagene på første år bygger oven på den viden, du har med dig fra din gymnasiale uddannelse, så der bliver en naturlig udvikling i, hvad du lærer hvornår.
Du kan se en detaljeret oversigt over bacheloruddannelsens kurser og deres indhold, hvis du klikker på linket nedenfor. Her kan du læse præcis, hvad de enkelte kurser går ud på, og hvad du kommer til at lære.
Førsteåret – Fag, Forskning og Fællesskab
Førsteåret er fælles for alle på de naturvidenskabelige uddannelser. Du vil fra første dag blive introduceret til en bred vifte af naturvidenskabelige discipliner og samtidig fokusere på netop det fagområde, som interesserer dig mest. Du opnår herved et tværfagligt perspektiv på dit studium. Denne tilgang til naturvidenskaben er helt unik for Syddansk Universitet.
Fag
Fagene på Førsteåret giver dig den grundlæggende viden om dit studium men også indsigt i samspillet mellem de naturvidenskabelige fag. I fysik og matematik er der fokus på teori og modellering, mens fokus i kemi og molekylær biologi ligger på teori og eksperimenter.
Forskning
På Naturvidenskab tilbyder vi dig ikke kun forskningsbaseret undervisning, men du bliver også en aktiv del af forskningen. Allerede på Førsteåret skal du lave et mindre forskningsprojekt, hvor du sammen med en gruppe af dine medstuderende og en forsker får mulighed for at arbejde i dybden med et naturvidenskabeligt emne, som du selv har valgt.
Fællesskab
Fællesskab er et nøgleord på Førsteåret. Du bliver hurtigt en del af det sociale fællesskab på Naturvidenskab. Vi lægger mange kræfter i at lave en god studiestart, der kombinerer det sociale med det faglige, og 98 % af vores nye studerende oplever, at der bliver taget godt imod dem. På SDU i Odense er alle uddannelser under et tag, så du vil få venner fra andre studieretninger, og det giver muligheder for at danne et særligt fællesskab.
Tilvalg
Du kan læse om opbygningen af de forskellige tilvalg, som bacheloruddannelsen i Biologi kan kombineres med, ved at klikke på linkene nedenfor.
Bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du har mulighed for at fordybe dig i en biologisk problemstilling.
Se titeleksempler på bachelorprojekter ved Biologisk Institut
Kandidatuddannelsen
Efter en afsluttet bacheloruddannelse kan du fortsætte på en to-årig kandidatuddannelse i Biologi ved Syddansk Universitet. På kandidatuddannelsen er der mulighed for forskellige specialiseringer indenfor havbiologi, fysiologi, toksikologi, miljøbiologi og formidling af biologi.
Forskeruddannelsen
Efter en afsluttet kandidatuddannelse kan du fortsætte på ph.d.-uddannelsen. Som ph.d.-studerende er du med til at skabe nye forskningsresultater, og du bliver en del af den internationale forskningsfront. Samtidig opnår du både undervisnings- og formidlingserfaring.