Med en BA int. har du særlig gode forudsætninger for at arbejde i et internationalt miljø. Studiet sigter nemlig mod en bred vifte af jobs inden for virksomheder og organisationer med internationale aktiviteter.
Arbejdet kan f.eks. være at opsøge nye eksportmarkeder eller at forhandle med myndigheder om eksportmuligheder, aftaler eller kontrakter.
Unikke jobmuligheder
Kombinationen af erhvervsøkonomi og erhvervssprog samt studiets grænseoverskridende dimension åbner unikke muligheder for dig på arbejdsmarkedet i Danmark såvel som i Tyskland. At Tyskland er Danmarks største samhandelspartner lader sig ikke mindst aflæse i virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
Nogle mulige jobtitler
Produktchef, Area Export Manager, marketingkoordinator, udviklingskonsulent og markedschef er nogle af titlerne, som du måske kan få, når du bliver ansat efter endt uddannelse.